Hvis det er sandt, at denne bog er forfatterens sidste i spændingsgenren, er det lidt trist. For siden debuten med den veloplagt groteske ’Sådan lyder en salonriffel’ i 1998 har hun markeret en positiv yderposition i forhold til krimilitteraturens mainstream.
Og hvor alt for mange af nutidens udøvere af faget leverer protagonister, som læserne uden at anstrenge sig det mindste kan identificere sig med, forholder det sig noget anderledes med Susanne Staun.
