Kjell Westö har forsynet sin roman med følgende dedikation: »Til helsingforserne; de døde, de levende, de kommende«. Den dedikation kunne sådan set stå over de fleste af hans romaner, der gør byen særdeles nærværende, før og nu. ' Der hvor vi gik engang' udkom i Finland i 1996. Nu får vi den endelig på dansk i kølvandet på romanen ' Luftspejling 38', der vandt Nordisk Råds Litteraturpris sidste år.
'Der hvor vi gik engang' skildrer med omdrejningspunkt i en finlandssvensk vennekreds en brydningstid i det unge Finlands historie. I 1905, hvor romanen begynder, var Finland et russisk storfyrstendømme med zaren som overhoved, men efter Oktoberrevolutionen i 1917 kunne Finland erklære sig selvstændigt.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























