Jakob Brodersen leger i sin debutroman med det tankeeksperiment, at der oprindelig var en tredje Jellingesten med påskriften ’Jeg gjorde danerne frie’. Det var den, Harald Blåtand valgte at få sat op, mens den, vi kender med, at han gjorde danerne kristne, blev skrottet. Han var i tvivl og valgte vikingetidens skikke og asatroen, som herefter har hersket i Danmark.
Hvis man tror, at der ville være kommet et helt andet Danmark ud af dette kontrafaktiske udgangspunkt, kan man ifølge romanen godt tænke om. For danskerne er ikke særlig religiøse, men tror mest på penge. Politikeren Dagmar Karlsdatter forsøger dog at holde liv i de gamle danske dyder og slår på en traditionsbunden værdipolitik, men taber terræn, for danskerne mener ikke så meget længere.
