Sylvies Bocquis erindringer er et drama i den sarte piges sanseapparat

Lyt til artiklen

Franske Sylvie Bocqui romandebuterede i 2013 med ‘En sæson’, der allerede året efter kom på dansk. Nu kommer Bocquis egentlige debut fra 2002, en lille bog med en mærkelig titel: ‘Uendelig muslinger’.

‘Uendelig muslinger’ er også en mærkelig lille fortælling, en række spredte barndomserindringer fortalt i tredje person. Erindringerne tilhører den lille pige Stéphanie, der i Bocquis naivt lyriske prosa bare bliver til ’hun’ eller ’den lille’. Hendes far er fraværende og småsadistisk, hendes mor følelseskold og ustabil, selv er hun forsømt (»Hendes hår er altid filtret, og man har lige så lidt lyst til at kærtegne det som at stryge hen over hårene på et vildsvin«), men heroisk i sin ensomhed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her