Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Teateragtig. I Jokum Rohdes prosa mærker man både melodramaet, sovekammerfarcen og hørespillet. Arkivfoto: Marc Fluri

Teateragtig. I Jokum Rohdes prosa mærker man både melodramaet, sovekammerfarcen og hørespillet. Arkivfoto: Marc Fluri

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Dramatiker skriver mystisk og delvist fantastisk spøgelsesromance

Dramatikeren Jokum Rohde skriver heldigvis også indimellem prosa. Kombinationen spøgelsesromance og teaterbarns erindringer burde måske have været to selvstændige romaner.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er altid noget noir, noget mystisk, noget undergrund, noget splatter eller spøgelse eller begge dele og det hele over Jokum Rohdes ting. Den normale, genkendelige verden har en skyggeside.

Vi kender bedst Rohde som dramatiker, men hvert tiende år tilflyder os prosa fra hans hånd, denne gang en kombination af spøgelsesromance og en dramatikers erindringer, med visse autofiktive træk. Jegfortæller og hovedperson hedder Jerome, og skulle vi afholde os fra heri at se bogstavfællesskabet med forfatterens eget fornavn, bliver vi nærmest opfordret til det, da vi gøres opmærksom på, at hans udkårne Sally bærer ordet ’asyl’ i sit navn.

I øvrigt deler hun forstavelse med Satan, hvilket bliver en stadig mere relevant association, ikke mindst da dramatikeren i slutningen skriver hende ind i et stykke baseret på ’Eksorcisten’.

Yderligere et klanglag må med, hvis man skal forsøge at indfange Rohdes særlige tone: det lidt gammeldags teateragtige, der igen synes at rumme en vifte af melodrama, sovekammerfarce og radio-mordmysterium. Karakteristiske er de karikerede personnavne: Fritz Fatal (rockmusiker), Dagny Atterdag (instruktør), Rikkeline (sød 90’er-tøs), Palle Piksmuld (smudsskribent), Lene Haiku (ditto), Sally Jünger. For ikke at tale om »sengekantsløven Vuf-Vuf-Rufus«, der dukker op i en manisk farcescene, der bliver omdrejningspunktet for fortællingens skift fra spøgelsesromance til barndomserindringer.

Fortællerammen er Jeromes vandringer i København (con amore ...) med ’Thomsen’, en altmodisch skikkelse med stok og habit og en sjette sans for byens skyggeverden. Fra denne ramme dykker vi først ned i Jeromes postægteskabelige liv som dramatiker i Stockholm, besat og frastødt af den unge diva Sally, og dernæst tilbage til hans erindringer fra en teaterbarndom på skødet af barmfagre farceskuespillerinder i garderoben, og fra en Bowie-ungdom med angst og tinnitus.

Den stockholmske, postægteskabelige spøgelsesromance spiller virtuost på alle tangenterne i den særlige Rohdeske toneart; det er både noir, uhyggeligt, sjovt og smerteligt; et skilsmissetraume tilsat Tim Burton, en satire over teatermiljøet tilsat David Lynch.

Grundtonen er smertelig, som den tinnitus, der er grundtonen i anden del. Grundtonen er sorgen over det tabte ægteskab, de tabte børn, som Jerome ikke har set i årevis. Det postægteskabelige liv skildres som et efterliv, som et spøgelsesliv, som en opfyldelse af ægtemandens mareridtsfantasi: at hustru og børn pludselig ikke er der.

Et sandt spøgelse er den fraskiltes udkårne: gengangeragtig og kropsløs, med udslæt om halsen efter et reb, i bestandig metamorfose mellem pragtfuld diva med prægtigt hår og mager, tyndhåret benrad.

Spøgelsesromancen er fantastisk

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spøgelsesskikkelsen er suggestiv, fordi den trods overnaturlige indslag forbliver læsbar som en metaforisk og tragikomisk beskrivelse af en ung hysterisk diva. Hvileløs er hendes vandring fra terapeut til terapeut, multipel er hun som skuespiller, allestedsnærværende som tv- og ugebladsstjerne, immaterielt melder hun sig som en række af sms-beskeder. Hun er den midaldrende mands fantasi om den unge labre kvinde realiseret som mareridt; hun er visionen af livet efter ægteskabet som et efterliv, hvor den elskede smuldrer mellem hænderne på én.

Det fra uhyggegenren velkendte dobbeltgængermotiv får også en psykologisk-realistisk variant i Jeromes ambivalens, når det gælder en kærlighed efter ægteskabet: »Mit hoved, mine øjne, mine tanker ville kun Sally, og det var ikke en mulighed. Det ville kræve at jeg skulle acceptere min skilsmisse og mine tab, og det kunne jeg ikke. [...] Jeg forestillede mig en løsning hvor jeg blev to personer, den ene forblev alene, den anden boede hos Sally«.

Spøgelsesromancen er fantastisk. Erindringerne når ikke samme højder trods barokke scener fra barndommens liv i kulisserne og ungdommens fortabelse i den berlinske undergrund. Det er, som om erindringsdelen i for høj grad styres af et kronologisk fremadløb; som om den afspilles for hurtigt. Spøgelsesromancen og erindringsdelen legerer ikke til én roman, måske burde de have haft hver sin.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden