Lyt til artiklen
Det er selvfølgelig det pure opspind: at nogen skulle afkræve det svenske folk betaling for berigende erfaringer og lykkelige stunder. At det gode liv måles og vejes, mens du lever det, og afstedkommer en individuel regning, som en dag dumper ind ad brevsprækken. Bump. Fortælleren i Jonas Karlssons roman ’Fakturaen’ tror da heller ikke en skid på, at han skylder nogen 5,7 millioner kroner. Ha! Han bor i en lille lejelejlighed, har deltidsjob i videobiksen og kun et par få nipsgenstande af sporadisk affektionsværdi. Hvad skulle han have brugt alle de penge på? Fakturaen er en F-E-J-L. Men så kommer der en rykker.
