Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Afkriminaliseret. Sara Blædel  bevæger sig ind i den mere afdæmpede romanprosa.
Foto: Tariq Mikkel Khan

Afkriminaliseret. Sara Blædel bevæger sig ind i den mere afdæmpede romanprosa.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Sara Blædels farvel til krimien kæmper med et handlingsmæssigt tomrum

Manglen på kriminalintrige gør det svært for Blædel at få handlingen til at tage fart i første bind af ny trilogi.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man skal gennem mange usandsynligheder i ’Bedemandens datter’, før handlingen tager fart, og selv da kommer romanen aldrig rigtig op i tempo.

Men ’Bedemandens datter’ er heller ikke nogen typisk Sara Blædel-roman. Romanen er den første del af en planlagt trilogi om danske Ilka, hvis far forsvandt til Amerika, da Ilka var lille. Da han dør mange år senere, rejser hun til Racine, Wisconsin, for at finde ud af, hvem hendes far var. At hun halvt i sorg, halvt i søvne kommer til at underskrive et skæbnesvangert papir, der betyder, at hun forpligter sig til at overtage faderens bedemandsforretning, er blot toppen af de utrolige ting, man skal acceptere som præmis for fortællingen om den danske datter, der pludselig står omgivet af hævnintriger, magtkampe og døde kroppe i et fremmed land.

Personlig historie bag

I bogens efterord fortæller Blædel, at det var mødet med en kvindelig bedemand i forbindelse med hendes egne forældres død, der satte tankerne om den nye trilogi i gang, og man fornemmer da også en inderlighed, som kan skyldes det personlige afsæt. Med andre ord er der taget afsked med Blædels populære krimiheltinde Louise Rick, og ’Bedemandens datter’ er mindre actionfyldt og mere tankefuld og afdæmpet end de ni foregående krimier.

Manglen på kriminalintrige efterlader et handlingsmæssigt tomrum, Blædel kæmper med at få udfyldt

’Bedemandens datter’ er ikke en krimi, selv om der i sagens natur er mennesker, der dør (det handler trods alt om en bedemandsforretning), og manglen på kriminalintrige efterlader et handlingsmæssigt tomrum, Blædel kæmper med at få udfyldt.

Kaffedrikning nærmer sig det komiske

Romanen handler om en pige, der blev forladt af sin far, og som voksen får muligheden for måske at forstå, hvad der drev ham til at rejse. Men det bliver hverken hun eller læseren nu ret meget klogere på. Indirekte gemmer der sig også en historie om de mange danskere, der gennem årene har slået sig ned i USA, men Blædel bruger ikke tilstrækkelig plads på at tegne det dansk-amerikanske miljø op, med undtagelse af de utrolig mange kringler, der bliver nævnt i selskab med de mange kopper kaffe, romanen får plads til.

Læs også

A damn fine cup of coffee kan bestemt bruges kreativt, som man så det hos David Lynch i ’Twin Peaks’, men hos Blædel bliver kaffedrikningen et næsten komisk genkommende motiv uden videre betydning. Og den indledende præsentation af Racine er lige så morsom, som den er udtryk for doven forfattermæssig mickey mousing: »– Racine? Hvor ligger det? spurgte Jette. Hun havde taget en dampende varm kop te fra bakken, som hun sad og pustede på. – Lidt nord for Chicago, sagde Ilka. – I Wisconsin. Det tager vist ikke så lang tid at køre derop, og jeg bliver hentet i lufthavnen. Racine er efter sigende den by i USA, hvor der er den største befolkning af danske efterkommere. Mange emigrerede til netop det område, så det giver vel mening, at det var der, han slog sig ned«. Sådan taler kun en romankarakter.

Tæt på klicheen

Sidst, men ikke mindst handler ’Bedemandens datter’ om en kvinde, hvis liv er blevet formet af tilfældigheder indtil nu, hvor hun tager skæbnen i egne hænder. Det er den del af historien, der fungerer bedst, og figuren Ilka har noget originalt over sig, selv om historien om den følelseskolde skandinaviske kvinde, der går målrettet efter de uforpligtende engangsknald, ligger faretruende let på en moderne kliché. Som selvstændig roman står ’Bedemandens datter’ med andre ord lidt svagt, men romanen lover, at fortsættelse følger. Så må man håbe, den også følges af lidt større ambitioner.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden