Jeg har aldrig været i Barcelona. Men i nat var jeg der i mine drømme, utvivlsomt lokket af Mette Zingenbergs noveller, hvor vi ofte befinder os netop dér. Byens gyder, udkanter, arbejderkvarterer, natklubber fremmanes for læserens sanser af et sprog, der med sine mange billeder synes tæt på den tilstand af drømmeri, rus eller feber, som ofte er personernes.
Novellernes karakterer er bohemer, rejsende, natdyr, feberramte, angstramte, infektionsramte, narkoramte, blackoutramte, ofte fastholdt i en venten; strandede eksistenser. I en af novellerne krydsklippes der til en filippinsk ø, og i en anden til København, så man bliver en smule stedsforvirret. En tredje foregår i Soho, men i et natteliv, der til forveksling ligner Barcelonas.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























