Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Håb. I Yu Huas roman kan man som menneske finde måder at leve på, uanset hvor absurd en konstruktion man måtte være placeret i. Foto: PR/Klim

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Systemkritik og eksistensdrama går hånd i hånd i stærk krimi

Yu Hua var i 80'erne kendt som postmodernist, men hans anden roman på dansk holder en simpel og rørende tone.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sidste år udkom Yu Hua første gang på dansk med den unikke roman ’At leve’, der præsenterede et vigtigt forfatterskab, der både anses for banebrydende postmoderne i en kinesisk kontekst, men som også kendes for sine meget renfærdige og enkle fortællinger.

Nu udsender forlaget Klim så et af Yu Huas andre store hit, den stilfærdigt rå og smukke ’Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod’, der oprindelig udkom to år efter ’At leve’, i 1995. Igen er rammerne et Kina, der synes spundet af, hvordan det var at leve under formand Mao, men som også har noget eventyrligt tidløst over sig. Giver det mening her at tale om forfatteren som særligt postmoderne, må det ligge i måden, hvorpå han er optaget af eventyret og folkevisen, samtidig med at han flytter arkefortællingerne ind i en skrivevirksomhed, der er optaget af deres konstruktioner og hentydninger.

Det kan være svært at se i en roman, der er oversat fra kinesisk, men i Sidse Laugesens klare og nuancerede danske fornemmer man også et subtilt blik for den gode replik, i det hele taget er sproget bare ladet og lækkert (»Strålerne fra den synkende sol farvede hans ansigt så rødt som en svinelever« – ikke rødt som en hvilken som helst lever, men rødt som en svinelever!).

Romanen tegner portrættet af en patriark, den simple Xu Sanguan, der i løbet af et helt liv arbejder på en silkefabrik, men som må supplere sin beskedne løn ved at sælge sit blod. Hver gang en tragedie rammer familien – og det sker desværre ikke så sjældent! – er det af sted til blodformanden! Allerede her fornemmer man romanens stærkt allegoriske karakter. For et par håndører suger blodformanden af det mest vitale i den forsvarsløse borger, der på den måde kan sikre familien endnu en dag. En familie, der for Xu Sanguan braser halvt sammen, da han finder ud af, at hans ældste søn ikke er hans egen, men naboens. Han er hanrej, den største ydmygelse, man kan forestille sig, mens konen under kulturrevolutionens røde faner bestialsk må udstilles som luder ved diverse ’kritikmøder’.

Det er velkendt i eventyrene, at der kan være noget særligt besværgende over alt, hvad der siges og gøres. Alt, hvad der sker, er vigtigt, og enhver handling kan ændre alt. På en måde ser vi den samme eventyrlogik her, hvor der bare ikke er samme trygge ramme til at sikre en højere mening. Xu Sanguan handler, som om en sådan findes; hans skråsikre bekymringer om tabt ære og ydmygelse kommer til at virke lettere absurde, fordi forfatteren meget overbevisende placerer ham i et eksistentielt rum uden højere mening og man derfor fornemmer, at de tankesæt, der ellers opfattes som sandheder, bare er tomme konstruktioner.

Hos Yu Hua må mennesket tage livtag med det hele på én gang

Sådan er der i romanen en fornemmelse af noget uendeligt, der svæver sammen med det, der kan binde mennesket her og nu. Og heldigvis for Xu Sanguan ser det ud til, at man som menneske kan finde måder at leve og elske andre på, uanset hvor absurd en konstruktion man måtte være placeret i. Vi ser mennesket slippe ud af forfatterens alvidende spændetrøje, mennesket, som ikke lader sig kue af noget system. Det er en kinesisk roman, hvor det traditionelle mødes af en gryende modernitet, hvor determinisme langsomt knuses af eksistentialisme. Havde Yu Hua, der især i 80’erne blev betragtet som en af Kinas store postmoderne stemmer, fortalt dette i en metaagtig og kompliceret form, havde man nok nemt fået et distanceret forhold til karaktererne. Men fordi han tværtimod holder en helt simpel tone, føler vi os i øjenhøjde, loyalt knyttet til mennesket, der slippes fri på siderne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Blodtemaet virker klart i sin metaforik; det er ikke svært at lægge betydning i det at sælge ud af sit blod, men blodet bliver aldrig et litterært trick, og det afspejler en af romanens styrker; den læses ret ubesværet som realistisk fortælling, selv om den er meget mere end det. Ligesom romanen er meget mere end en replik til livet under Mao. Mennesket undertrykkes og lader sig undertrykke af mangt og meget her i livet; af politiske systemer, af kulturens overleverede fortællinger, af personlig forfængelighed og ideelle forestillinger om, hvordan livet og familien skal være.

Hos Yu Hua må mennesket tage livtag med det hele på én gang.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden