0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Poesiens kravlegård

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et digt er ikke færdigt, før det er trykt. Så længe det bare ligger i skrivebordsskuffen eller på harddisken, kan man stadig rette i det - eller fortryde det. Når det er trykt, findes det - i princippet - til evig tid.

At se sig selv på tryk kan være en både frydefuld og forfærdelig oplevelse, men for de fleste digtere er det under alle omstændigheder nødvendigt. For først når et digt er trykt og dermed helt færdigt, kan man for alvor skrive et nyt.

Bogformatet - digtsamlingen - kræver både tålmodighed og overblik, og netop de to ting har man måske ikke så frygtelig meget af når man er helt ung. Derfor er det godt at Hvedekorn findes. Her kan især unge digtere få oplevelsen af at se sig selv på tryk - og dermed komme videre.

Andre kan naturligvis også læse med, men det er der nu ikke så mange der gør. Hvedekorn har altid været en solid underskudsforretning. Viggo F. Møller, der redigerede tidsskriftet i trediverne og fyrrerne, da det hed Vild Hvede, betalte det af egen lomme, og trods statslig tidsskriftstøtte løber det stadig ikke rundt.

Men Hvedekorn er et godt eksempel på, at oplagstal og penge ikke er det eneste, der tæller, for det ydmyge og lidet læste tidsskrift har faktisk spillet en væsentlig rolle for dansk litteratur.


Det er man ikke i tvivl om, når man læser det jubilæumsnummer, der udsendes i anledning af, at bladet nu har eksisteret i 75 år; her genoptrykkes ikke mindre end halvfems bidrag fra alle årene.

Og de viser med al ønskelig tydelighed, at Hvedekorn hele vejen igennem har været dansk litteraturs vigtigste vuggestue - poesiens Blå Stue. Så godt som alle periodens digtere, væsentlige som uvæsentlige, har taget de første mere eller mindre vaklende skridt her.

Også nogle af de forfattere, der siden hen mest har gjort sig gældende som prosaister, begyndte med lyrikken i Hvedekorn: Cecil Bødker, Sven Holm, Dorrit Willumsen, Solvej Balle, Helle Helle.

Men Hvedekorn er først og fremmest digternes hoppedanserum. Det fremgår af jubilæumsnummeret, at også de helt store i dansk litteratur har været små engang; og det er både rørende og tankevækkende at læse det, de skrev, da de endnu var spæde som forfattere.

F.eks. en 21-årig Per Højholt der i 1949 fik trykt 'Nyt landskab', som med sin højtidelighed og sine rim og metaforer ligger milevidt fra det senere forfatterskab; de sidste to strofer lyder:

'Og mellem markerne/ og vejene hvor vi staar/ blinker grøftevandets nakke/ gennem vissent haar.// I stejle straaler falder lyset/ mod den lave blomsterbund:/ Det land, dets bundne lys,/ er til fra denne morgenstund!'

Eller en 21-årig Inger Christensen, der i 1956, seks år før debuten i bogform, fik trykt 'Forvandlingen', som også rimer, om end mere diskret, og som i forhold til Højholt må siges at være en lidt mere moden debut; anden strofe lyder:

'En ansats til anet smerte/ sitrer uhørligt i rummet/ og stiger til vefyldt fryd;/ slynger sig månefordrukken/ fra hændernes favntag/ som rytme og tonløs lyd.'

Her ved siden af kan man yderligere læse digte af en 21-årig Ivan Malinovski, trykt i 1947, en 21-årig Henrik Nordbrandt, trykt i 1966, og en 21- årig Søren Ulrik Thomsen, trykt i 1977. Jubilæumsnummeret rummer derudover tidligt skrevne digte af bl.a. Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Klaus Rifbjerg, Ole Sarvig, Hans-Jørgen Nielsen, Dan Turèll, Peter Laugesen, Klaus Høeck, Pia Tafdrup, Michael Strunge, Nicolaj Stochholm, Simon Grotrian, Morten Søndergaard og Mikkel Thykier.


Mange forbinder vel stadig Hvedekorn med Poul Borum, men de seneste fem år er det faktisk Annemette Kure Andersen, der har været redaktør. Går man tilbage i tiden var det efter et par kuldsejlede forsøg den nævnte Viggo F. Møller der var den egentlige grundlægger. Han tog navnet Vild Hvede med sig, da han gik i 1952.

Derefter blev Halfdan Rasmussen redaktør, og han fik drejet et nyt navn ud af det gamle: Hvedekorn. Videre i kongerækken fulgte Torben Brostrøm, Ivan Malinovski, Uffe Harder og Knud Holst - og så altså Poul Borum, der redigerede det i en menneskealder.

Samme Borum startede Forfatterskolen, først i privat regi, siden hen officielt, og de første elever var digterspirer fra Hvedekorn. Kure Andersen blev den første kvindelige redaktør, og hun takker af med dette jubilæumsnummer. Fremover skal digterspirerne plejes af Morten Søndergaard og Tomas Thøfner.

Hvedekorn er ikke kun lyrik. Også grafikken er en del af tidsskriftets identitet, og gennem tiderne har f.eks. Sikker Hansen, Palle Nielsen, Per Kirkeby, Stig Brøgger og Peter Holst Henckel bidraget; det fremgår af collagen på jubilæumsnummerets omslag.

Adskillige billedkunstnere har siddet som redaktører af billeddelen som nu - og fremover - bestyres af kunsthistorikeren Andreas Brøgger.

Jubilæumsnummeret genoptrykker de gamle digte i original opsætning, og det er en fin idé, for på den måde mærker man også visuelt den historiske udvikling. Nummeret fokuserer naturligt nok på de kendte navne, men det er værd at huske på, at det gennemsnitlig kun er godt og vel ét digt pr. årgang, der her er genoptrykt.

Der må være hundredvis af digterspirer, som aldrig voksede sig store. Det kan næppe være anderledes. Og det vil næppe forhindre nye kuld af unge digtere i at søge ind på Blå Stue - heldigvis.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce