Cyber-kram

Lyt til artiklen

Det er ikke virtual reality. Det er real reality. Drengen Føniks befinder sig inde i computeren, inde i spillet og inde i kong Minos' palads, hvor det frygtelige uhyre venter ham inde i labyrinten. Der stinker. Plottet er lige så gammelt som Bill Gates' sutsko, men i Alan Gibbons bog fungerer det på alle planer. Her væves fortid og nutid og ikke-tid sammen i en veritabel computergyser. Tastaturet gløder. Det er sveddryppende læsning. Tilsat en grundig gennemgang af græske myter. Det er Føniks' far, der opfinder et spil med afsæt i de gamle grækere. Men en ukendt supernørd videreudvikler det og lokker gradvist far og søn nærmere til et spil, der ikke er til at forveksle med virkeligheden. Man kan ikke sige, at personerne står markant. Det gør til gengæld den veldrejede intrige, de gamle historier - Pan spiller en stor rolle - og så en hastighed der er høj som rædslens. Ikke så underligt at Gibbons bog har vundet flere priser og måske skal filmatiseres af Spielberg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her