Prøv engang at forestille Dem indholdet af denne sætning: »Han tilbragte nætterne helt nede i kulkælderen bøjet over sit stalinorgel, skrigende af Welt-schmerz, fordi han ikke kunne få fingeren ud«. Et billede på et humør ('kulkælderen') bliver til et sted. Et våben bliver til et instrument ('orgel'), fordi det var det jo, før det blev til en metafor. Sjæleve på tysk bliver til ganske almindelig smerte. Og fingeren bliver også til, hvad den var - noget til at sætte på tangenten - før den blev billede på ubevægelighed. Claus Beck-Nielsen er god til at fylde energi på sproget. Og er der ikke plads nok, blander han det op med lidt tysk. Han inviterer læseren til en leg, det er skægt at være med i. Der er også noget på færde i legen, skønt det af og til kniber med at holde det fast. Et lag er pressesatire. I et hjørneværelse af glas sidder der en redaktør, der hedder Silketråden. Jeg havde glædet mig til på dette sted at citere et par nederdrægtigheder eller skarpsindigheder om den, man skulle tro, det var. Men der er desværre ingen af delene. Redaktøren er der kun for at sende vor hovedperson Bach Jessen, som han hedder på det tidspunkt, af sted for at skrive om, at hans far er død. Dermed forlader vi redaktionen og går over til noget, der ser ud til at være hovedtemaet, »fædre af sønner ophængt i testiklerne« samt sønnernes døtre og mødre, kort sagt det go'e, gamle nordiske game tre-generationer-spiller-ud og nedlægger hinanden i ordets forskellige billedlige og ubilledlige betydninger. Altså litterær genetik og - med en af Bech-Nielsens mange sproglige finurligheder - genæstetik. Det hele er listigt opbygget, med mange musikalske anspilninger, typografiske variationer, hele den avantgardistiske bullesjas. Bagest i bogen har forfatteren overtalt forlaget til at klistre ham selv ind som foldeudmand, hvilket jo ikke gør ham til en bedre skribent. Det havde været sjovere, hvis han havde foldet sig mere ud i skriften. Energien og hittepåsomheden fejler ikke noget. Det ligger lidt tungere med et fokus. Men man læser ham også med store forventninger, på baggrund af det oplagte skrivertalent han har demonstreret i forskellige genrer, fra teateranmeldelser her i Silketrådens avis til en roman som 'Horne land'.