Mæt og forvirret lukker man Karen Skovmands debut-fantasy 'Ainshas historie'. Mæt, fordi der har været tryk på. Forvirret, fordi historien ikke kan slutte hér. Pigen Ainsha tegner og fortæller. Det må være fantasy-forfatterens halve fryd at tegne det landskab, hvorover eventyret skal svæve, fylde det med søer og bjerge og sletteland og finde på alle de mærkelige ord, der ligger godt i munden: Mekinth, Nim Faid og havnebyen Kor Haver. Men det hele begynder ved Nikitasøens bred, hvor Ainsha vokser op med sin mor og i den tro, at hun er en dreng! Daddy er røverhøvding i Aranbjergene. Han røver sin søn, der viser sig at være en datter, og efter hårde år på røverborgen bliver Ainsha tvangsgiftet til en kriger nordfra med besked på at slå ham ihjel under bryllupsnatten. Ainsha fejler, og bliver i stedet krigerdronning med ret til at dræbe.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























