I en kaskade af billeder lander 'Landet længere væk' på samme mark og med samme ærinde som 'Hjertevirus'. Hov! Var der ikke noget, I glemte! Det er ikke bumser, branderter og bævende tilnærmelser alt sammen? Der er også bamser, pindsvin og løver. 'Landet længere væk' er den hidtil mest omfattende, opdaterede præsentation af den danske tegnertalentmasse - og så mangler endda nogle af de allerbedste. Skriv kort! Således lød opfordringen til en række forfattere, og den tog 44 imod, heriblandt ikke så få tegnere, der også kan skrive (f.eks. Dorte Karrebæk). Ved hjælp af et sindrigt system er disse tekster blevet udliciteret til billedmagerne, så de fleste har fået, hvad de helst ville have. Det er forrygende kigning, her er ingen snærende bånd, overlæg eller pegefingre, men metervis af vilde syner og rolige overblik. Naturligvis er det ikke lige godt alt sammen, men der er noget for enhver smag. Dorte Karrebæk fortæller om en lille pige, der engang blev født med tre øjne. Det overskydende sad i nakken, og det syntes lægen var en god ide. Forældrene skulle bare huske, når de vaskede pigens hår, at børn ikke kan lide at få sæbe i øjnene. Men den købte pigens mor ikke. »Da hun kom hjem med barnet, tog hun en lille, spids nål og syede det tredje øje til«. Og Dorte Karrebæk slutter: »Således blev den lille pige lige så almindelig som alle os andre«. Til denne historie har Rasmus Bregnhøi tegnet en beslutsom mor med stort hoved, et skaldet barn og en lille rapand på en baggrund af utryg orange. Denne tegner står i bogen lige efter sin far Palle Bregnhøi, der kan tegne krølhåret idyl med alle tre øjne. Palle Bregnhøi har illustreret sig selv i historien om 'Stærke Holger', der er så stærk, »at mor kan få lov til at bære ham op i seng, når han er faldet i søvn ude i græsset«. Det er svært at vælge en favorit. Jeg tror, det bliver Hanne Bartholins sovende løve i helt almindelig sovekammergrå og til ord af Ida Gantriis. Men så er der også en overdådig tegning af Helle Vibeke Jensen til en tekst af Hanne Kvist, der selv senere tegner til Karen Balles knækprosa, der handler om en virus i hjertet. Det er også rart at se Rina Dahlerup igen. Cato Thau-Jensen har skrevet flere tekster og selv tegnet en enkelt. Thorstein Thomsen tegner ikke, men han er topscorer med otte letløbende rim. Der er dog mere substans i Knud Holten to bidrag - herunder titelhistorien. Det skal ikke være opremsning alt sammen, så lad det slutte her. Nu er der også tid til at nå ned i boghandlen, inden den lukker. Så er der kigge-læse-stof til hele weekenden og resten af året. Man kan ikke klare sig uden 'Landet længere væk'. Ikke ret længe i hvert fald. 'Landet længere væk' bringer tegnernes adresser. Man kan maile til dem, hvis der er noget, man ikke forstår. Undtagen dem, der underligt nok ikke er med, og det er f.eks. Mette-Kirstine Bak, Rasmus Juul og Tine Modeweg-Hansen. Men det er en enestående udgivelse og en flot bog, der var blevet endnu flottere, hvis tegnerne havde fået lov at sprænge højresidens firkant og brede sig mere ukontrollabelt ind over venstresidens tekst - kort sagt: Det er et noget traditionelt, katalogagtigt layout til så mange utraditionelle billeder.