Hvis jeg var Sally Altschulers mor, ville jeg sige: »Du hænger alt for meget foran skærmen, Sally!«. Men selv de nærmeste medlemmer af familien må dog indrømme, når de læser 'Verdens navle', at helt ubeskæftiget har knægten altså ikke været derude på nettet. Bedst som man troede, at nu kunne der ikke lige med det første skrives flere cyberbøger - Sally Altschuler har selv skrevet én af klassikerne, 'Psykocyber' - ja, så drejer han musen en ekstra gang, tager afsæt i alle traditionerne og kreerer endnu en gigantisk historie om intethed og dobbelthed (og kærlighed) med et næsten religiøst tonefald. Allan vinder overraskende en slags badehætte og noget elektronik i et spil for småbørn på nettet. Det grej bringer ham til Slottets verden, hvor han er udset til at stoppe hullet mellem dem og os - mellem Intet og Virkeligheden. Allans nye venner bor i et stort køkken fuld af dejlig mad, og de består blandt andet af en stor indianer, en samurai i halv størrelse og kogekonen. Sally Altschuler er forelsket i Slottet, hvor hver eneste dør åbner ud mod uendelige landskaber. Især da handlingen fører mod en motorcykel med sidevogn, som kan ræse gennem gemakkerne. Så er der endelig en dårende, dejlig tv-serie dulle, som Allan kender derhjemmefra. 'Verdens navle' er en stor vision om verdens skabelse, fortalt i sære stød og underlige gevandter. Der flintres og fares mellem her og der uden nogen egentlig forpustelse til følge, for det er i virkeligheden ikke spændingshistorien, men forhistorien, der interesserer Sally Altschuler. Slottets verden blev skabt af Strøm, og efter ham kom Nul. Efter et uendeligt antal celledelinger trues denne ikkeverden nu af Aranea, der har selvtillid som en supertanker. Hendes planer er lige ved at lykkes, men forfatteren fik slukket sin computer i tide. Sally Altschuler har slået et stort brød op, det blev ikke helt vellykket, men det er flot. 'Verdens navle' har noget så sjældent - ud over håndelaget - som alvorlighed og eksistentiel undren. Den er ikke nem at læse, men det lønner sig.