Minsandten! Om ikke anmelderens eget stamværtshus i Classensgade er med. Med lyd og inventar. Fra den jazzede rislen af Miles Davis og Frank Sinatra igennem cigaretrøg til den ekspressionistiske plakat fra Brechts og Weills 'Laser og pjalter'. Jo forfatteren har været der, eller rettere hans hovedperson Kerrigan, som er på flugt fra en mor, som vil dræbe ham. Og således kan man tale om Kerrigans febrilske og våde vandring væk fra den wake , den mulige begravelse med øl i strømme, som svæver igennem sproget, og hvis dæmoniske energi flytter vor antihelt igennem 59 kapitler til 50 værtshuse plus en berømt pølsevogn. Og har man sagt wake, må man naturligvis også sige James Joyce, ham med 'Finnegans Wake' og byen Dublin, som aldrig slap Joyce af sinde, lige meget om han boede i Triest, Paris eller Zürich. Og her fremskrives København i skæve sætninger, bevidst og sanseligt op på breddegrad med Irlands vemodigt charmerende hovedstad.
Joyce slingrer i København ...
Lyt til artiklen
