Tomas Dömstedts 'Højere og højere' handler om konkurrencesport eller hyggesport. Så der er en form for retfærdighed i, at bogen blev sin egen højdespringer og vandt en svensk børnebogskonkurrence forrige år. Fodbold er godt, men er højdespring bedre? Det er Karins dilemma. På den ene side hygger hun sig som målkvinde med pigerne på fodboldholdet i den lille by, hvor hun bor. De får for det meste bank, men de griner hele vejen hjem bagefter. Nu er den reglementeret påklædte idrætsklub i en noget større by ude efter Karin, fordi hun kan springe højt. Hun har gnisten, talent og et urspring indeni, som kun den ægte træner kan se. Men så trigger Karin på alle de fine manerer og det manglende grin. Hun når dog højden 1,41. Næst efter kapitalismen er sporten nok det mest velbeskrevne emne i bøger for børn og unge. Især når forfatteren har et samfundssyn i ærmet. Det kan man ikke sige, at Tomas Dömstedt har. Han forelægger ærligt, redeligt og lidt kedeligt alt om Karins problem. Det er også blandet op med en gryende interesse for drenge, så det er ikke kun inden for sport, at Karin vil i vejret. Hun er en frisk pige fra landet, der støder frontalt sammen med de honnette ambitioner inde i den større by. Og skal man give et bud på pigens sportslige fremtid, så bliver hun - trods alt - nok hængende på Daltorp Stadions grusbane. De vinder da også en enkelt kamp i løbet af bogen. Den fejrer de på McDonald's. Ellers er det en sund bog. Man får røde kinder af al den friske luft.
Røde kinder
Lyt til artiklen
