Kendere hævder,at det meste af tiden for soldater i krig går med at vente. I så fald er 'Over Ebro' en meget autentisk bog. Læseren føler sig i så henseende som kriger. En tredjedel af den tykke roman går med at vente på, at vi kommer over grænsen og ind i Spanien. Hovedpersonen og fortælleren, islændingen Harald, tænker tilbage på dengang, han meldte sig til den internationale brigade for at hjælpe den skrøbelige spanske republik mod Francos fascistiske oprør. Når forfatteren tager sig tid, er det også, fordi hun vil have fortællerens nutid med. Han har, forstår man, trods varige mén fået et godt liv sammen med den sygeplejerske, der passede ham, mens han lå såret. Men i talende stund er hun forsvundet brat. Harald forstår ikke hvorfor, men har sine bange anelser. Man frygter med ham, at kærligheden skal have vist sig at have været en lige så stor skuffelse som krigen, men bliver dog til sidst glædeligt overrasket. Jeg skal ikke røbe hvordan, da det er bogens eneste hemmelighed.
Ventetid
Lyt til artiklen
