Den store franske forfatter Marcel Proust blev født i 1871, et fatalt og forfærdeligt år for et Frankrig besejret af Bismarcks Preussen og sønderrevet af en borgerkrigsagtig opstand i Paris. I 1922 døde Proust nok verdensberømt, men også indelukket og indesluttet i sit eget både menneskefyldte og mennesketomme forfatterskab. Selv for et genialt selskabsmenneske er hjertet åbenbart en ensom vandrer, i hvert fald i valget af at være en genial kunstner. Franskmandens særegne bane ud i livet har debutanten Steen Bach Christensen skrevet en novelle eller snarere en art skæbneanekdote over. Titelnovellen for hans samling af sære historier, 'Prousts hjerte', udforsker grænselandet mellem det fysiske og psykiske i en fortælling om hjertet, som sladrer. At kærligheden er omskiftelig og flygtig eller måske lever sit eget liv, som er fjernt fra og fremmed for hjernen. Men at hjernen også går sine egne veje, fortælles der om i novellen 'Forandringen' om en kunstanmelders dobbelthed i sindet, et skæbnesvangert møde med kunst og kærlighed.
Mellem hjerte og hjerne
Lyt til artiklen
