Disneys darling

Lyt til artiklen

Hvad er det, der solgte mere end 200.000 bøger i Norden? Og hvad er det, der bliver skrevet på engelsk i Danmark og senere oversat tilbage af forfatteren? Og hvad har Disneykoncernen med Lene Kaaberbøl at gøre? Svaret er 'Witch'. En fri og frejdig, actionfyldt serie med fem poptøser i hovedrollen. Når de hopper rundt i tiden, har de vinger og diverse evner. Hjemme i Heatherfield er de underlagt forældrenes og skolens autoritet, som ingen superkræfter hjælper imod. For seriens fem første bind blev Lene Kaaberbøl kåret til Disneyfamiliens 'Novel Writer of the Year'. Det er der ikke mange danske forfattere, som har oplevet. Det er svært ikke at falde for sprog og handling i 'Witch'-bøgerne. Lene Kaaberbøl fniser selv med, mens hun skaber de mest uhyggelige situationer. Sproget er rapt og kvikt, moralen mere amerikansk, end vi bryder os om, men også det får Danmarks Lene klaret ved at gå ind for venlighed, åbenhed og tro på egne kræfter. Hvis 'Witch'-serien var en eksamensopgave, ville hun få 13! Den seneste ombæring med Witcherne hedder 'Krystalfuglene'. Over fire bind pisker tøserne rundt efter nogle skaller, der samlet vil svække tidsrøveren Gorgons onde planer. Det er spændende nok, men forfatterens sukkersøde, medvidende tone over for pigerne er dog seriens søstersolidariske scoop. 'Witch'-bøgerne udgives i alverdens lande. Lene Kaaberbøl er vist noget så usædvanligt som en velhavende børnebogsforfatter!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her