I marts 1937 tog en ung Ejler Bille til Paris, som jo dengang var et centrum for den nyeste kunst. Han lejede et ydmygt værelse, dør om dør med vennerne Richard Mortensen og Hans Øllgaard, og opsøgte indtryk og kontakter i det blomstrende kunstnermiljø. Indimellem skrev han hjem til sin mor, og disse breve - fra årene 1937-39 - er nu blevet udgivet. Man skulle jo tro, at der var meget at skrive hjem om, men brevene er ret lakoniske og refererer for det meste ydre omstændigheder i kunstnerens liv: Der er oplysninger om vejrlig, madpriser, cafebesøg og anden selskabelighed; koncerter, biografbesøg, udstillinger og bøger nævnes også ganske kortfattet og bedømmes som »fine« eller »dejlige«. Hvilke indtryk disse oplevelser gør på den unge kunstner, hører man imidlertid ikke meget om. Der er ingen egentlig refleksion, intet forsøg på at karakterisere eller begribe alle disse ellers meget spændende ting: Ejler Bille ser de nyeste udstillinger af Picasso, hører Stravinskij dirigere egen musik og ser Dreyers nye film; han træffer Max Ernst, Yves Tanguy, Giacometti, André Breton, Hans Arp og Kandinsky - men hvad han taler med dem om, får man ikke at vide. Også om sit eget kunstneriske arbejde er han tavs - bortset fra nogle praktiske bemærkninger om materialeindkøb.
Ikke noget at skrive hjem om
Lyt til artiklen
