En hersker kalder på sit dødsleje sine tre mest magtfulde stormænd til sig for at vælge den, som efter hans død skal tage sig af hans søn. De gør hver især deres bedste for at overbevise ham om, at netop de er den bedst egnede, og da han omsider vælger en af dem, krænker han de to vragede. Sønnen vokser op hos sin plejefar, der er fyrste i et land langt borte, og bliver en højtelsket fætter for hans tre børn. Han forelsker sig endda i hans datter, og hun i ham. De tre børn bliver mægtige og agtede på hver sit felt, mens deres adoptivfætter får lov at være familiens glade og let enfoldige legebarn, som alle holder af, men som ingen rigtig regner for noget. Da plejefaderen bliver myrdet, og hans tre børn er truet, viser fætteren sig som den, han i virkeligheden er: en snu og modig kriger, hvis plejefader lige fra hans tidligste barndom har uddannet og opdraget ham til, når tiden kom, at beskytte sine tre fostersøskende. Han gør sin pligt og overtager kommandoen, og de tre søskende sætter deres vidt forskellige evner ind på at hjælpe ham, så de onde kan få deres straf, og de gode kan blive reddet. Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage, og sådan gør man da også bedst i at læse sidste bind i Mario Puzos mafiatrilogi.
Skabelonagtig mafiahistorie
Lyt til artiklen
