Norske Arne Berggren er flittigt oversat til dansk. Der er i det hele taget ikke mange væsentlige svenske og norske forfatterskaber, som ikke finder vej hertil. Desværre går strømmen ikke så hurtigt den anden vej. Synd for dem; men godt for os! Arne Berggren er en moderne og mangesidet fortæller, der kan minde lidt om vores egen Bent Rasmussen i sit nærvær og historiens intensitet. Ikke lutter lagkage Egentlig sker der ikke så meget i 'Mindst', der er en bog om de mindste for mindre børn. Martin fortæller løst og fast fra sin placering i familien som den nederste = lillebror. Det er ikke lutter lagkage. Faktisk har Martin en hel del at beklage sig over, så 'Mindst' bliver en brokkende bog, lige indtil katten Summe bliver syg og gammel. Arne Berggren beretter fra en rar og moderne familie, hvor opdragelse er noget, man finder ud af hen ad vejen, og grinet sidder løst. Forfatteren griber den lille murren ved vingebenet og bryder hul på Martins skal af selvmedlidenhed, søvnbesvær og vokseværk. Sådanne kortvarige humør- og identitetskriser kendes af alle. Arne Berggren dykker helt ned i børnehavealderen og fisker én op. Lille bog om store emner 'Mindst' bliver størst til sidst, hvor den aldrende kat begynder at skrante. Selv ikke de sorte oliven, som den elsker, er længere nok. Martins far regner omhyggeligt ud, at Summe er blevet 105 år, og så går turen til dyrlægen og sprøjten. Livets alvor banker på og sætter en tilværelse som lillebror i perspektiv. Sprogligt er historien tæt på og dog tilpas sludrevorn. Alvoren listes ind, og erfaringerne føres i listeform af Martin. 'Fem ting der gør det svært at sove' afløses efterhånden af 'Fem ting der kan trøste en kat'. Så 'Mindst' er intet mindre end en nærmest smuk, bevægende og håndfast historie for alle - og især efternølere - om intet mindre end livet og døden.