I 1825 blev den engelske tyveknægt og maler William Gould idømt 49 års forvisning til straffekolonien Sarah Island ud for Van Diemens Land (det nuværende Tasmanien). Mens Gould udstod denne straf malede han 26 mesterlige - på én gang zoologisk og kunstnerisk værdifulde - billeder af forskellige fisk. Gould døde på Sarah Island i 1853, men hans fisk blev samlet i en bog, som i dag er en af skattene i State Library of Tasmania. Fordrukken småsvindler På grundlag af den historiske Gould og hans fiskebog har den tasmanske forfatter Richard Flanagan (hvis tipoldefar blev deporteret til Tasmanien som korntyv i 1849) skabt en sær, forvirrende og meget fascinerende roman om tyven, falskmøntneren, maleren og straffefangen William Buelow Goulds picareske liv og hans nedstigning gennem straffekoloniernes helvede, som han omsider undslipper ved at forvandle sig til et af sine egne motiver - nærmere bestemt en tangkranset sødrage. Romanens indledningskapitel fortælles af Sid Hammet, en fordrukken småsvindler, der hutler sig igennem ved at fremstille falske antikviteter, som han sælger til amerikanske krydstogtturister. Fornemt falskneri Under et af sine marskandisertogter finder Hammet en bog med fantastiske fiskebilleder og en lige så fantastisk historie skrevet af billedernes ophavsmand, romanens William Buelow Gould. Hammet bliver nærmest besat af Goulds bog, som hele tiden forandrer sig og sprænger sine egne rammer: Både bogen og den historie, som den rummer, er så at sige flydende, og hver gang Hammet åbner den, finder han nye kapitler, som han ikke tidligere havde set. Hammet kan ikke overbevise nogen om bogens ægthed, og en ekspert ønsker ham tillykke med det fornemme falskneri. En verden af skidt og sygdom I løbet af en af sine alkoholfilosofiske seancer på stamværtshuset mister Hammet bogen og giver sig derefter til at genskrive den efter hukommelsen, en proces, som i den grad trækker ham ind i Goulds verden, at han muligvis - selv når han er ædru, er han en mere end almindeligt vidtløftig og upålidelig fortæller - ender med helt bogstaveligt at blive opslugt af den. Derefter overtager William Buelow Gould fortællingen, som han afleverer i et rablende sprog og fordelt over 11 kapitler, der hver har en af de fantastiske fisk som samlende figur. De 11 kapitler overlapper, supplerer, modsiger og foregriber hinanden, så det svimler for læseren, uanset om man bare lader sig rive med af fortællestrømmen eller forsøger at holde rede på sammenhængene. Goulds historie foregår i Irland og England og i Amerika, hvor han bl.a. møder sin fuglemalende kollega Audubon, og altså på Van Diemens Land, hvor han forsøger at holde sig i live i den verden af skidt og sygdom og groteske fornedrelser, som det britiske verdensrige har skabt til straf og advarsel, så langt borte fra hjemlandet som på nogen måde muligt. Samling af kranier Der er både ironi og grov humor i Flanagans personbeskrivelser, men efterhånden som historien skrider frem, bliver tonen mere og mere dyster og den fysiske og moralske ødelæggelse mere og mere påtrængende. Ikke bare i selve fangekolonien, men også i det omliggende land, hvor kolonimagtens nedslagtning af den indfødte befolkning er godt i gang, og hvor de indfødte heller ikke ligger på den lade side, hvad grusomheder angår. William Buelow Gould er ikke nogen stor maler, men det er alligevel hans færdigheder med penslerne, der holder ham i live. Han udfører bestillingsportrætter af sine vogtere og primitive kopier af tidens store kunst, som en vogter sælger videre til koloniens nyrige borgerskab, og først og fremmest maler han sine forunderligt inspirerede fiskeportrætter for lejrlægen Lemprière. Lemprière drømmer om at blive en ny Linné ved at bidrage til klassifikationen af den nye verdens fisk og ved at forsyne tidens førende frenologer og raceteoretikere med en kolossal samling af tasmanske kranier. Symbol på frihed Gould deler ikke Lemprières tro på, at den menneskelige fornuft kan underlægge sig verden ved at klassificere og katalogisere den. Han bliver tværtimod mere og mere overbevist om, at livets storhed netop beror på, at det ikke kan indordnes i noget system, men er flydende og smutter ud mellem fingrene på enhver, der søger at holde det fast. Fiskene bliver for Gould et symbol på foranderligheden, friheden og skønheden og på den kærlighed, som han utroligt nok tværs gennem rædslerne vedbliver at se som den eneste kraft, der giver livet mening. Udtryksfulde fisk Den vanvittige rationalist Lemprière får, hvad han har fortjent, da han bliver ædt af sit kælesvin Castlereagh og forvandlet til den måske største lort, verden nogen sinde har set og lugtet. Hans kranium indgår i samlingen som et pragteksempel på degenereret underudvikling. Claus Brat Østergaard har oversat med en beundringsværdig sans for både Hammets og Goulds vilde tanke- og ordforbindelser, og omslaget prydes af den historiske Goulds virkelig ualmindeligt smukke og udtryksfulde fisk. Desværre har der åbenbart trods støtte fra både den danske Kunststyrelse og dens australske pendant ikke været råd til at følge originaludgaven så langt som til at trykke de forskellige dele af Goulds historie i forskellige farver, alt efter om han skriver med knust søgræs, pulveriserede søpindsvinepigge eller sit eget blod og afføring.