En ung mand rejser rundt i Latinamerika. Han tænker kun på sex 75 procent af tiden, men er ellers ret normal. Hans optegnelser foreligger i småbidder. Af og til ser det ud til, at han bliver til vanddråbe, forsker, dinosaur, men for det meste er han en ganske almindelig dansk interrailer, der bare er lidt langt ude. Demokratiet på cykel En del litterære rester er slemmet op i sproget, fra J.P. Jacobsens at dø døden til Peter Seebergs sene Dinosaur. Himmelstrups eget sprog er dog ikke dårligt. Mange scener er godt sete og skarpt skrevne. Midtvejs er hans fortæller et smut hjemme på Rådhuspladsen i København, hvor han observerer Demokratiet på vej hjem fra Folketinget på mørkegrøn Raleigh med kædekasse og frakkeskåner. Demokratiet standser for rødt ved Stormgade, og så indtræffer en ulykke. For lidt hus Nå, pyt, vi må tilbage til Latinamerika og fuldføre fjumreåret, så antihelten kan nå dertil, hvor ethvert løg er skrællet og alle masker tabt, den gode gamle danske romanrolle. Der er en kinesisk æske i starten, hvor manuskriptet til optegnelserne skal forestille at blive fundet i et nedstyrtet fly. Vi skal også lige en hurtig tur fra skabelsen til nutiden, eller fra Big Bang til Big Brother, kolonihaver og pasningsgaranti. Som bagvæg i den kinesiske æske kommer til sidst et stykke dagbog fra København, hvor samme stemme taler om sit liv, nu med base i en dansk lejlighed møbleret med lige dele Ikea og storskrald. Det er et ambitiøst projekt, Kristian Himmelstrup har lagt an til. Han skildrer de enkelte scener godt. Problemet er, at der ikke rigtig vil springe nogen gnister imellem konstruktionens forskellige dele. Til sidst begynder han også med fodnoter, som Paul Auster i sin seneste roman, men heller ikke det giver anledning til interessante spændinger. For meget stillads, for lidt hus.