Spørgsmålet om anvendelse af politisk vold i et demokrati er eviggyldigt og interessant. Typeeksemplet er Adolf Hitler, som de fleste kan blive enige om, at det ville have været en lykke, om nogen havde myrdet, før han fik mulighed for sine afskyvækkende forbrydelser mod menneskeheden. Voldeligt demokrati Men hvornår blev Hitler et legitimt mål for demokratielskende tyskere? Da han blev kansler i 1933? Der havde han jo endnu ikke gjort noget. Måske efter De Lange Knives Nat i 1934? Krystalnatten i 1938? Invasionen af Polen? Det er straks vanskeligere at svare på, for hvornår bliver det tilstrækkeligt klart, at demokratiet ikke kan klare sig selv, men må have hjælp af ikke-demokratiske og voldelige midler? Bush i gråzonen Det er en del af temaet i den amerikanske forfatter Nicholson Bakers nye, stærkt kontroversielle roman, 'Checkpoint', der med rekordfart er blevet oversat til dansk. Plottet er gribende enkelt. To midaldrende mænd mødes en eftermiddag på et hotel i Washington og drøfter den enes plan om at skyde præsident Bush. Meget klarere kan spørgsmålet om, hvornår en leder bliver et legitimt mål for vold, ikke stilles, og blot tanken om, at Bush skulle have bevæget sig ud i denne gråzone, har gjort republikanerne rasende. Det har de nu egentlig ikke nogen grund til, for bogen handler mindst lige så meget om venstrefløjens intellektuelle fallit. Blindt had De to hovedpersoner er langtfra attråværdige handlingens mænd. Jay, manden med pistolen og drømmen om at skyde Bush, er på næsten ethvert plan en fiasko. Han har ingen karriere, intet forhold til sine børn og kan end ikke på et rationalt plan formulere et alternativ til Bush, eller for den sags skyld hvad det skulle nytte at skyde ham. Dick Cheney er næppe meget bedre. Vennen Ben er ikke meget bedre, hans koldkrigsstudier holder ham lykkeligt langt fra USA's nuværende problemer, som han erkender, men ikke har nogen løsning på. Undskyldningerne er mange, arkiverne er lukket, det er for vanskeligt for en enkelt mand, men konklusionen er klar: Han har intet bud på, hvordan USA skal komme på ret kurs i dag. Og det er i virkeligheden det allermest skræmmende ved Bakers bog. At der ikke er noget bag hadet til Bush, ingen store planer, ingen alternative visioner, blot et altopslugende og blindt had. Det kan man godt blive bange for.