Det nationale gys er nu det bedste! Hvorfor ryste af skræk i udlandet, når man kan tage til Fyn! Til landsbyen Stillinge, hvor en klat dræberslim fra området omkring Mars har slået sig ned. Det er godt vi har Patrick Leis, når nu Dennis Jürgensen ikke skriver så mange bøger mere. De to er - om man så må sige - blodsbeslægtede! Genkendeligt miljø Alt er så genkendeligt og tilsyneladende hyggeligt i 'Imitator'. Den røde kommuneskole. De gule rapsmarker. Willys grillbar der senere desværre må lukke. Kældermonsteret Jonas kommer hjem fra skole og siger »hej mor!«. Men han er allerede fortabt. For nede i kælderen huser han et monster, som snart går fra dyreføde til menneskeditto. Den efterlader sine ofre som »påklædte hudposer«. Jonas' plageånder fra skolen, et par landbetjente plus det løse. Leg med dobbeltbund Er det ikke for meget? Nej! For under den traditionsrige høstfest går det rigtigt agurk. Kun skolens sprinkleranlæg sørger for, at alt ikke ender helt galt. I denne omgang. Hjemmevant færdes Patrick Leis ved landsbyens gadekær og i ondskabens hjerte. Det er en leg med dobbeltbund, som får de sære begivenheder til at glide umærkeligt ind i det danske landskab - og dertil et stille kys. Patrick Leis holder fortælletonen lige i munden til det sidste. Monsterslimets indlagte betragtninger er fortalt med kølig robotstemme. Imens blir Jonas hvid af vrede. Læseren får kun hjertebanken. 'Imitator' er cool som en isvaffel.
Fyn er fin
Lyt til artiklen
