Belle de Jour er escortgirl i London. Med reference til Luis Buñuels film af samme navn har hun i flere år dokumenteret sine hverdagsaktiviteter via weblog på nettet fulgt af tusindvis af trofaste læsere. Uvæsentlige anstrengelser Hvad er så mere oplagt end at bunke skriverierne til bogformat og tilbyde Belle en fast klumme i et engelsk dagblad? Som sagt, så gjort. Desværre kaster anstrengelserne ingen væsentligheder af sig. I kølvandet på 'chic-litt' Belle køber undertøj, barberer kussen og lader sig kneppe i en lang sniksnakkende gentagelse, der er så overvældende i sin kedsommelighed, at de 365 sider kun gled ned, fordi anmeldelsen skulle skrives. Sprogligt forsøger bogen at lægge sig i kølvandet af tidens udbredte romansprog 'chic-litt', der primært kendetegnes ved at være kvik-i-replikken og af jegfortællerens ofte postulerede selvdistance svøbt i humor. Klinisk ekko af hardcore pornografi Stilen er til at holde ud, hvis forfatteren har noget på hjerte. Men det har Belle ikke. Miljøbeskrivelser og persontegninger er skitseagtige og næsten infantile i deres sort-hvid skildringer. Og elementer som udviklings- og dannelsesforløb kan man kigge i vejviseren efter. Uden substantielt plot bevæger vi os fra serviceydelse til serviceydelse, der uanset om de leveres til kunder eller kærester til gengæld er udførligt beskrevet. Bevares, når nu dette er Belles primære fortællermæssige ærinde, så kunne man som et minimum have ønsket sig lidt dirrende sanselighed i pennen. Men et rungende, klinisk ekko af hardcore pornografiens mest kønsstereotype fantasier er, hvad læserne får. Uegnet til bogformat Hele vejen igennem er Belle tankevækkende indifferent, nær det apatisk registrerende. Uanset hvad hun udsættes for af kunder og kærester, får vi uendelig lidt indblik i, hvad hun selv synes om tingene, føler og længes efter. Nogle vil sandsynligvis kalde værket for 'usentimentalt', men 'afstumpet' er en mere rammende karakteristik. Som helhed betragtet er 'Belle de Jour' et larmende bevis på, at dagbogsgniderier publiceret som weblogs ikke nødvendigvis egner sig til bogformatet, end ikke selv om emnet er sex. Ægte hore eller sofistikeret bedrager Nuvel, Belles liv og levned er efter alt at dømme opspind. I hvert fald har diskussionerne om hendes sande identitet bølget i England. Er hun en virkelig prostitueret, der ved fyraftenstid nedfælder dagens dont på nettet, eller er hun en fiktiv figur, kogt sammen af en person med sans for salg og marketing? Jeg hælder til det sidste. Bogen er blottet for autenticitet, de fortællermæssige uoverensstemmelser er for mange, og det hele er så glat og glamourøst, at den påståede virkelighedsforankring tenderer det parodiske. Men den dunkle identitet er god lokkemad, »ægte hore eller sofistikeret bedrager« lyder udgiverens pressemeddelelse, der endvidere markedsfører bogen, som om det at overføre netpublicerede, seksuelle bekendelser til bogform, skulle være særegent for denne udgivelse. Litterær industri i vækst En sandhed med modifikationer kan man roligt sige al den stund, at amerikanske Tracy Quan er undervejs med en opfølger til sin 'Diary of a Manhattan Call Girl', ligeledes baseret på en 'virkelig' prostituerets online bekendelser. Og den engelske kultforfatter, forlagsdirektør og boghandelsindehaver Maxim Jakubowski udgav i marts bogen 'The Mammoth Book of Sex Diaries: Online Confessions and Call-Girl Adventures - The Best of Sex Blogs'. Belle de Jour er altså ikke en enlig svale, men en litterær industri i vækst, der litteraturhistorisk set - og uden litterær sammenligning i øvrigt - står i gæld til forfattere som Henry Miller, D.H. Lawrence, Marquis de Sade, Casanova og Anaïs Nin. Gør ikke kvinder våde i trussen På linje med dagens litterære tendenser deler forfatteren til 'Belle de Jour' en forkærlighed for kvinders udpenslede og personlige skildringer af seksuelle excesser, de har deltaget i eller underkastet sig. Her tænker jeg blandt andet på Melissa Panarellos '100 tag med hårbørsten' fra 2003 og Catherine Millets 'Catherine M's seksuelle liv' fra 2001. Hvorvidt tendensen udtrykker kulminationen på kvinders seksuelle frisættelse, eller blot graden af den pligtopfyldelse, hvormed de tager mandlige fantasier på sig, kan man jo spekulere over. Men 'Belle de Jour's servicekatalog er næppe møntet på at gøre kvinder våde i trussen.