Oscar K. - som måske er en hund! - fortsætter serien om Mikkel, der er en dreng. I bind fire skal hele 7. klasse til Spanien, fordi Mikkel har vundet en stilekonkurrence. Og det er i sandhed en problemfyldt sæk lopper, der hopper ud på Solkysten. De kives, og de kysser, og der mangler en, da klassen tager hjem igen. Mangfoldige stemmer Det er ikke de store sager, som finder vej til Oscar K.'s detektivbureau. Hverdag og småmystik driver serien om Mikkel, og der sker en masse. I forrige bind forsøgte forfatteren at lære os sønderjysk. Nu i 'Mikkel og de andre i Spanien' leger han med et blandet kor af stemmer, som læseren skal forsøge at identificere. Side efter side taler børnene i munden på hinanden, mens mobilerne ringer, og det gløder med SMS'er. Det er ret raffineret gjort. Små sorger Handlingen er omfattende, der er mange medvirkende, og de har alle sammen mindst én lille sorg at berette om. Alt skal proppes ind på seriebogens tilladte ca. 120 sider. Det lykkes. Også selv om forfatteren viser en udpræget interesse for at snuse til modetøj: »Vicky var i et par Marc Jacobs jeans, brændgul tanktop fra Chanel, svedbånd fra Smilende Sussi og klipklappere«. Mangel på rigtigt liv Efter fire bøger om Mikkel ville det egentlig være på tide, at man lærte ham at kende. Drengen fremstår stadig som et uklart postulat midt i de småtrivielle mysterier og de lidt større sager, som dumper ind. Det har været charmerende i de første bind. Der er jo tid nok i en serie! Men efterhånden er sigtet blevet mere spredt end samlet. Hvad er hensigten med bøgerne? Kommer der ikke snart lidt rigtigt kød på skelettet? Oscar K. skriver som en fuldbefaren. Han doserer spændingen med velberådet hu. Alligevel er der en mærkbar mangel på rigtigt liv. Det kan ikke blive ved med at gå! Nu skal Mikkel til talentkonkurrence i flimmeren. Hvis han vinder med sit pseudo-MC-Einar show, så er der for alvor noget galt!