Hvem drømmer ikke om at sætte sit 'tag' på toppen af Operaen eller Politigården? En graffitimaler drømmer altid (i farver), men i det store og hele er det stadig DSB, der må holde for. Nu tager debutanten Peter Grønlund (årgang 1970) læseren med helt ud på svellerne og senere på hæsblæsende flugt fra øvrigheden. Forfatteren har selv malet, siger han. Klogelig siger han ikke mere. Pusher Street 'Sub-land' er en spændende insiderberetning fra gerningsstedet. Spændende, fordi Per, Kim (og læseren) hele tiden er i fare og må løbe for friheden. Og spændende at læse om et miljø, der rækker fra Ungdomshuset, Det (snart ikke mere) Fri Gymnasium, Christiania, hvor Pusher Street stadig står, til diverse sovesteder for det rullende materiel, sure vagtmænd og bidske hunde. Der ryges en del tjald i bogen. Handlingen går over et par måneder og beskriver de to malersvendes liv og største bedrifter. Men det koster. Bogens slutning kunne være godkendt af Lene Espersen. Bedre end sex I begyndelsen er Peter Grønlund sprogligt højt oppe: »... der er bad vibes i luften. Normalt er lay-uppet helt cool, og man kan chille i fred og ro, men der er dårlig karma i dag. Definitely dårlig karma«. Men efterhånden som historien tager form, nedtones friskheden til et mere naturligt leje. Der tegnes et billede af to kvikke og særdeles utilpassede unge, der er 'på' graffiti som dope. Og det er tilsyneladende bedre end sex. Hvorfor maler de? 'Sub-land' giver ikke noget svar. Men som der står: Hvorfor skal tog være røde?
Graffiti som dope
Lyt til artiklen
