Lyt til artiklen
Det er en helt speciel oplevelse at være læser, når man læser argentinske Julio Cortázars ’Hinkeleg’. Kanoniseret klassiker, murstenstyk modernisme og uregerlig prosa. Skal jeg sige det med bogens egen store metafor, har jeg det med den, som om jeg forsøger at hinke mig op ad et bjerg, mister fodfæstet, falder og må lede efter en ny vej op.
Selv nu, hvor dette skrives, kan jeg ikke med garanti sige, at jeg er kommet sikkert over på den anden side.
