De flygter gennem Europa med deres lange skygger på slæb. Hvem de er, ved man ikke, måske ved de det ikke engang selv. De overnatter i containere, gemmer sig under presenninger og bevæger sig ad ubefærdede veje for at vække så lidt opsigt som muligt.
Man skal ikke ret langt ind i østrigske Michael Köhlmeiers roman ’Pigen med fingerbøllet’ for at få en fornemmelse af, hvordan det vestlige samfund tager sig ud fra flygtningenes perspektiv: som et mørkt og koldt sted, hvor alt ser ud til at være ordnet efter principper, som er forståelige for alle andre end dem selv.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























