0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmelderen havde svært ved at overgive sig til denne spøjse roman. Så nåede hun til de sidste sider ...

Professoren Amós Kéres er et på en gang mystificerende og irriterende bekendtskab. Men oversættelsen af den mageløse Hilda Hilsts ’Med mine hundeøjne’ er en uvurderlig tilføjelse til dansk litteratur.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pr
Foto: Pr

Brasilianske Hilda Hilsts 'Med mine hundeøjne' er nu udgivet på dansk.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For snart tre år siden læste jeg en ultrakort roman af den brasilianske forfatter Hilda Hilst (1930-2004). Hende havde jeg aldrig før hørt om, men bogen slog benene væk under mig. ’den uanstændige madam D’ (1982), som den hed, er en monolog fortalt af enken Hillé, som er gammel og rasende, men stadig lidenskabeligt optaget af at stille spørgsmål til tilværelsen.

Det gjorde dybt indtryk på mig at følge den udstødte kvindes rablende samtale med de mænd, der uretfærdigt har bestemt over hendes liv, men som hun alligevel ikke har kunnet undgå at elske – den afdøde mand, den afdøde far og selveste Gud. Og ikke mindst gjorde det indtryk på mig, at Hillé, som hele livet har forsøgt at få Gud i tale, trods al sin elendighed ender med at konkludere, at han må længes efter at være som hende: »Det slår mig, Herre, at på sin vis, jeg ved ikke, hvorfor, men det slår mig, at du brændende længes efter at være Hillé, efter den forpintes tilværelse. OG AT FØLE«.

Lige siden har jeg haft lyst til at læse mere af Hilst, så jeg har set frem til forlaget Harpyies udgivelse af romanen ’Med mine hundeøjne’. Oprindeligt udkom den i 1986, kun få år efter at Hilst havde skrevet ’den uanstændige madam D’, og som oversætter Lean Pejtersen skriver i sit indsigtsfulde efterord, så er de to bøger en slags søskenderomaner fælles om at udforske sammenbruddet.

I ’Med mine hundeøjne’ gælder det Amós Kéres, professor i matematik, som under en spadseretur overmandes af verdens ubegribelige sammenhæng – af ham selv beskrevet som et glimt af »inkommensurabel betydning«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce