Lyt til artiklen
Der hviler en airconditioneret lækkerhed over Katie Kitamuras roman om rastløshed og etik blandt en flok jetset-hjemløse i nutidens Haag. Haag, ja, den europæiske by, hvor den globale retfærdighed prøves ved Den Internationale Straffedomstol, som derfor tiltrækker alverdens krigsforbrydere, topjurister, embedsmænd og journalister. Foruden et vist antal tolke med spidskompetencer i kunsten at oversætte fra ét sprog til et andet uden at snuble.
»Min opgave var at sikre, at der ikke var nogen flugtrute mellem sprogene«, som den kvindelige jegfortæller forklarer. Ikke at hendes arbejde lykkes ved præcisionens disciplin alene, nej, der skal (for)tolkes, som »en skuespiller tolker sin rolle«.
