Lyt til artiklen
Der er flere røde tråde i Bent Hallers solide roman om Tove og Børge, stuepigen, der havner i illegalt arbejde, og den unge mand, der skipper livet i Knivholt ude på landet for at blive kranfører inde i storbyen – Frederikshavn.
En af dem handler om arbejdsfolk og det arbejdsliv, Børge havner i på værftet, og det har Haller godt fat i. Omgangsformen, jargonen, selve det løft, som Børge oplever, da han kvitter det lille liv på den fædrene gård, som hans storebror Jens fører videre, og bliver en vigtig brik på en stor industriarbejdsplads. Men også sammenholdet og det politiske. Forholdet mellem Socialdemokratiet og DKP før, under og efter besættelsen, men også den måde, man som enkeltindivid kunne have det på. Som her Børge:
