Historien er vigtig. Uden den er vi dømt til at gentage fortidens fejltagelser, siger vi til hinanden, men bliver alligevel ved med at gøre det. Netop historien, og hvad vi kan og ikke kan lære af den, er omdrejningspunktet for den amerikanske digter og nu også romanforfatter Honorée Fanonne Jeffers’ 800 sider lange romandebut ’W.E.B. Du Bois’ kærlighedssange’.
Romanen fortælles i to spor. I det ene følger vi en afroamerikansk pige, Ailey, der bliver født i slutningen af det 20. århundrede og vokser op i en middelklassefamilie, der har rødder i den fiktive by Chicasetta i Georgia. Sporet om Ailey er en tragisk fortælling fuld af spørgsmål om traumer og vold, der leder hende til at opsøge sine formødre og deres historie og en karriere som historiker. Det andet spor, fortidssporet, fortælles af et kollektivt ’vi’ og beretter om Aileys formødre, de mennesker, der blev fordrevet fra deres land, og dem, der blev slavegjort, så USA kunne blive til.
