Englands store forfatter Ian McEwan har skrevet en lang roman om den frihedssøgende efterkrigsgeneration, og om hvordan den kollektive historie er afgørende for den personlige.

Hans klaverlærerinde nev ham på indersiden af det bare lår

    Den engelske forfatter Ian McEwan. Det er en undtagelse, at Ian McEwan bruger sig selv i en af sine romaner, som han gør i 'Søde tand'. Men han er bevidst om, at nære bekendte til forfattere læser sig ind i det,  der foregår i bøgerne.   Foto: Bundgaard Carsten
Den engelske forfatter Ian McEwan. Det er en undtagelse, at Ian McEwan bruger sig selv i en af sine romaner, som han gør i 'Søde tand'. Men han er bevidst om, at nære bekendte til forfattere læser sig ind i det, der foregår i bøgerne. Foto: Bundgaard Carsten
Lyt til artiklen

Nå, skal der slappes af?«, spurgte arkitekten, da han så mig slå drømmesengen ud i græsset. »Det skal der fandeme ikke. Der skal læses«, svarede jeg med et suk.

Med en roman på 500 tætskrevne sider tegnede det til at blive en lang arbejdsdag i drømmesengen. Men åbningen sugede mig ind:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her