Patrizia Cavalli. Stor italiensk digter. 1947-2022. Kendte jeg hende? Nej. Men det gør jeg nu. Og jeg er blevet lidt forelsket. I digtenes stemme, klog og flirtende. Og i den person, jeg får indtryk af ved at læse om hende på nettet. Hun levede sit voksenliv i Rom, i en stor og krinkelkroget lejlighed ved Campo de’ Fiori fyldt med bøger og meget personlige kunst- og brugsgenstande. Hun var en kunstner til at lave mad og brugte gerne flere dage på at forberede et middagsselskab og lod servietter og uvaskede vinglas stå flere dage efter, for at trække festen ud. Da hun gik bort, lagde romerne bunkevis af buketter på Campidoglio.
Den første til at forelske sig i Cavallis digte var den berømte forfatter Elsa Morante. »Patrizia, du er en poet«, sagde hun kort og godt, da hun havde læst nogle af den unge filosofistuderende Cavallis tekster. I et af Cavallis sidste digte siger Elsa: »Patrizia kan komme med til Paradis«.
