I Margaret Atwoods novellesamling ’Min onde mor’ er der fortællinger om både aliens og heksemødre, men de mest utrolige historier er alligevel dem, der handler om helt almindelig menneskesorg.

Ofte er det, som om hun virkelig gerne ville sidde lige her i rummet og læse op for os i en gyngestol

Margaret Atwood nævnes ofte som kandidat til Nobelprisen i litteratur. Foto: Luis Mora
Margaret Atwood nævnes ofte som kandidat til Nobelprisen i litteratur. Foto: Luis Mora
Lyt til artiklen

Tænk at dvæle ved virkeligheden, være oprigtigt nysgerrig på den, selv om man er blevet givet den gave at kunne skue ind i drømmene og fremtiden og ud i verdensrummet. Det er sådan en slags forfatter, canadiske Margaret Atwood er, og i hendes nye novellesamling, ’Min onde mor’, skuer hun i alle mulige retninger; nogle gange fremad og bagud på samme tid, ofte indad, men mest af alt lige ind i øjnene på sin læser.

Novellesamlingen falder i tre dele, i begyndelsen og slutningen en række fortællinger om et ægtepar, Nell og Tig, og i midten med overskriften ’Min onde mor’ en besynderlig, dragende række fortællinger om aliens, der genfortæller menneskesagn, en teenager med en heksemor og en fremtidsverden, hvor kvinderne bestemmer alt, fordi det er dem, der kan føde børn – en slags omvendt version af Atwoods klassiker ’Tjenerindens fortælling’ fra 1985.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her