Tænk at dvæle ved virkeligheden, være oprigtigt nysgerrig på den, selv om man er blevet givet den gave at kunne skue ind i drømmene og fremtiden og ud i verdensrummet. Det er sådan en slags forfatter, canadiske Margaret Atwood er, og i hendes nye novellesamling, ’Min onde mor’, skuer hun i alle mulige retninger; nogle gange fremad og bagud på samme tid, ofte indad, men mest af alt lige ind i øjnene på sin læser.
Novellesamlingen falder i tre dele, i begyndelsen og slutningen en række fortællinger om et ægtepar, Nell og Tig, og i midten med overskriften ’Min onde mor’ en besynderlig, dragende række fortællinger om aliens, der genfortæller menneskesagn, en teenager med en heksemor og en fremtidsverden, hvor kvinderne bestemmer alt, fordi det er dem, der kan føde børn – en slags omvendt version af Atwoods klassiker ’Tjenerindens fortælling’ fra 1985.
