Han beskriver kolonnerne af fanger i kz-lejren, mens hun beskriver køerne af ventende kvinder. Robert Antelme og Marguerite Duras nærmer sig i litteraturen begge krigen, i virkeligheden gled de fra hinanden.

6 hjerter til to mesterværker om krig og ubærlig venten skrevet af et litteraturhistoriens berømte ægtepar

Kollage Rasmus Vendrup
Kollage Rasmus Vendrup
Lyt til artiklen

Robert Antelmes ’Menneskeslægten’ er en af den slags vidnesbyrd fra kz-lejren, der ætser sig ind i læseren både med sine nøgterne beskrivelser af lejrens kropslige og sociale realiteter og med de passager af lysende filosofisk indsigt, som de kropslige og sociale erfaringer afføder.

Antelme var aktiv i den franske modstandsbevægelse, blev arresteret af Gestapo i juni 1944 og deporteret til først Buchenwald, siden arbejdslejren Gandersheim og til sidst Dachau, hvor en anden fransk modstandskæmper, François Mitterand, efter lejrens befrielse fandt ham i en bunke af hel- eller halvdøde fanger. Han vejede da 38 kilo og måtte identificeres på sine tænder. Han skrev ’Menneskeslægten’ i 1946-47.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her