Lyt til artiklen
Man kender det fra kantinen og fra middage med den udvidede familie: Stilfærdigt passer man sin egen tallerken og indlægges alligevel til alenlange anekdoter om børn, man aldrig har mødt, eller værre endnu til fortællinger om katte, man ikke kender.
Genkender man scenariet, vil jeg dog opfordre til, at man begynder at slå ørerne ud. For der findes næppe nogen bedre vej til menneskers inderste end disse fortællinger på en gang uhyre intime og så almengyldige, at de snart får ens egen erindring på gled.
