Med lidt god vilje er der både kønskritiske og dekoloniale spor i Bram Stokers dekadente mumiefantasi. ’Den syvstjernede juvel’ skal dog især nydes for sin fin de siècle-æstetik.

4 hjerter: Han er berømt for sin horror, men han er i lige så høj grad romanceforfatter af den længselsfulde slags

Bram Stoker (1847-1912) havde irske aner. Hvilket måske betød, at han havde et særligt blik for den britiske imperialisme. Foto: Ukendt/ Public Domain
Bram Stoker (1847-1912) havde irske aner. Hvilket måske betød, at han havde et særligt blik for den britiske imperialisme. Foto: Ukendt/ Public Domain
Lyt til artiklen

Forfatteren Bram Stoker må have haft en svaghed for pålidelige sagførertyper. Skulle man have glemt den retskafne Jonathan Harker, der i Stokers hovedværk ’Dracula’ (1897) krydser Karpaterne for at forvalte en blodtørstig greves affærer, får man i Stokers mumie-mysterium ’Den syvstjernede juvel’ (1903) chancen for at møde ham på ny. Denne gang i skikkelse af den pligtopfyldende Malcolm Ross, der uden betænkning påtager sig sagen om et formodet mordforsøg på egyptologen Mr. Trelawny.

At det er Trelawnys smukke datter, Margaret, der sender bud, spiller nok en vis rolle. Sammen med husbestyrerinden, en sygeplejerske og en politikommissær må de to sidde vågevagt, til den bevidstløse Trelawny vågner med foruroligende eksperimenter i sinde: En mumie må vækkes til live.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her