Først er der lige en enkelt kamel, man skal sluge som læser af Elsebeth Egholms nye roman.
For Egholm har en tendens til at slå ringen urimeligt tæt omkring sine hovedkarakterer, så alle plottets opklaringer kan findes i romanens på forhånd etablerede persongalleri. Det var allerede tilfældet i Dicte-serien, hvor Aarhus føltes umanerlig lille – forbryderen var altid lige i nærheden – og det gentager sig her i ’Budbringeren’, hvor svarene på alle romanens spørgsmål skal findes i en ganske lille radius fra Randers Fjord. Ud over at det føles usandsynligt, er det utilfredsstillende for læserens oplevelse af plottet. Som læser vil vi gerne udfordres lidt, eller sagt med andre ord: Det er noget mere spændende, hvis det ikke altid er den metaforiske butler, der gjorde det.
