Det er ikke mange, der mangler. Det skulle da lige være Bent Haller og Louis Jensen, men de bor også helt ovre i Jylland.
LÆS OGSÅ BogForum går i H.C. Andersens fodspor og rejser til Amager
Ellers kommer alle de gode historiers ophavsmænd og ophavskvinder til Amager i den kommende weekend. Næsten.
Hotte navne
Vi begynder i de små sko og store øjne med Ida Jessen og hendes elefantbilledbog, som Hanne Bartholin har tegnet til. Spørg forfatteren, hvordan der kan siges så meget med så få ord!
Andre af de gode tegnere, man kan møde på messen, er Sussi Bech, Jan Mogensen og måske især Peter Madsen, der også signerer. Strid kommer ikke, men hans store kæmpepære er der. Wolf Erlbruch kommer heller ikke den lange vej fra Wuppertal, men Linda P. læser op af muldvarpelortebogen, som han har illustreret. Den kender alle danskere.




























