Langt over fire millioner mennesker beboede Hitlertysklands hovedstad. Det er deres tilværelse, dagligdag, forhåbninger og stemninger omsluttet af naziregimet og krigen, der er det righoldige tema for den britiske historiker Roger Moorhouses værk. Bogen er godt tænkt og for det meste veldisponeret med en række detaljemættede nedslag i berlinerliv 1939-45. Nogle sekvenser flytter sig rigeligt langt fra den almindelige berliner, men når bogen fungerer bedst, bringer den med sine empatiske og velskrevne stemningsbilleder læseren tæt på byens mennesker. Så går det under lyden af luftalarmerne gennem desperat trængsel ned til lange nattetimer i urin- og sveddunstende kældre og bunkere, overfyldte af børn, voksne og angst.
Men der kan også findes stoisk ro og fatalisme, og i et beskyttelsesrum i forstaden Dahlem møder man en midaldrende Berliner-Frau med cool indsigt i tæppebombardementernes teknik og taktik.
