Engang i de hessianbrune 70’ere gik jeg på et fritidshjem, hvor børnene nægtede at drikke mælk. Vi foretrak Jolly Cola og Fanta i høje, rillede enlitersflasker og havde kun hån tilovers for de grå kasser fra Mejeriet Enigheden, som langhårede pædagoger m/k møjsommeligt slæbte op fra kælderdybet.
Men de voksne gav ikke så let op, og i et sidste desperat forsøg på at vække de læskedriksforvænte skoleungers interesse begyndte de simpelt hen at indfarve mælken med kulørte kemikalier ... Lad os bare sige, at strågul og himmelblå letmælk aldrig rigtig slog an i det hårde institutionsmiljø på Indre Østerbro. For mit eget vedkommende har jeg faktisk ikke nydt et glas mælk siden.
