»Er det en fugl? Er det et fly? Næ, det er Superman!«. De tolv ord er et af de seneste hundrede års mest kendte citater i USA og står ikke tilbage for så bevingede ord som Martin Luther Kings »I have a dream ...«, Nixons »I am not a crook« eller for den sags skyld Clintons »I did not have sexual relations with that woman!«. Fra Superman til Oscar Men folkemængdens undrende udbrud, da de ser den flyvende superhelt i trikot komme susende ned mod gerningsstedet for den næste forbrydelse ... dét er samtidig svar på et anderledes lokalt dansk spørgsmål: Men er det da også Superman, der nu har skaffet den autodidakte, 41-årige danske tegner Teddy H. Kristiansen tegneseriebranchens svar på en Oscar? Ja, næsten, skønt titlen lyder som en stædig benægtelse: It's A Bird Sådan hedder den grafiske roman, han har tegnet til en delvis selvbiografisk tekst af Steven T. Seagle. En tegneserieudgivelse, der i 2004 nåede op blandt netboghandelen Amazon.coms 400 bedst sælgende titler, og som forleden indbragte ham en Eisner Award som årets 'best painter'. The Will Eisner Comic Industry Award lyder den fulde betegnelse, oprettet i 1987 og opkaldt efter Spirit-tegneren, der døde 3. januar i år. Tak på Gentofte-amerikansk Prisen er tidligere tilfaldet navne som Art Spiegelman ('Maus'), Joe Sacco ('Safe Area Gorazde') og Jeff Smith ('Bone'). I forrige uge blev prisen atter uddelt ved den årlige gigantiske tegneseriemesse i San Diego, Californien, hvor Seagle på sin danske tegners vegne tog imod den - og takkede på det bedste Gentofte-amerikansk, han kunne efterabe. For Teddy Kristiansen selv var ikke i San Diego - han var på vej dybt ind i de smålandske skove, hvor han og tre kolleger hver sommer lejer et stort, rødmalet hus og ferierer med deres ægtefæller og børn. Kolleger har givet prisen Her står han og venter på mig som et klart dementi af enhver fordom om, at serietegnere under 50 har strithår, vilde øjne og blækklatter på trikoten. Rund, rolig, temmelig tyndhåret og som altid meget smilende hanker Teddy op i kaffe og plaid, og mens hans tre lyshårede døtre Emily, Sophia og Lulu bliver siddende med deres mor, Hope, ved husets lange, kollektive spisebord med papir og farver, saks og klister, viser prismodtageren vej ned til søbredden. »Jo, familien er stolt, men det er jeg da også selv - det er jo kollegerne, der har givet mig prisen!«. En jury nominerer en stribe titler til de forskellige Eisner-priser, men den endelige afgørelse træffes ved urafstemning mellem alle tegnere, tekstforfattere, forlæggere og forhandlere, som har bidraget med nye produkter på årets amerikanske tegneseriemarked. Pinligt Selskab Havde Teddy Kristiansen selv været i San Diego, havde det ellers bragt ham tilbage til begyndelsen, for dér begyndte hans amerikanske karriere i 1993. Dét år var han også nomineret til Eisner-prisen, for en udgivelse med Tarzan-historier, han og den ét år ældre Peter Snejbjerg begge havde bidraget til. Begge danske tegnere fik på stedet arbejde på amerikanske serier - og har siden arbejdet sammen med branchens største navne, bl.a. inden for det store amerikanske superhelte-forlag DC-koncernens rammer. Tarzan-udgivelsen var et af den danske Interpresse-forlægger Henning Kures mange projekter. Han er også idémanden bag Peter Madsens 'Valhalla', der blev til tegnefilm og dermed spiren til det i dag største danske tegnefilmselskab A. Film. Dét forløb har Teddy Kristiansen også deltaget i, bl.a. som baggrundstegner, og når han ikke er på ferie i Sverige - med kolleger fra A. Film - arbejder han for tiden på efterproduktionen af den store animationsfilmopgave 'Asterix og Vikingerne'. Teddy Kristiansens eneste danske album-udgivelse er 'Superman og fredsbomben', der udkom allerede i 1990 med en historie af Niels Søndergaard - den eneste Superman-udgivelse uden for USA, på særlig licens fra DC-koncernen. Kristiansen var da allerede medlem af tegnestuen Pinligt Selskab, der også talte navne som Rune Kidde, Lars Hornemann og Peter Snejbjerg. Teddys første store opgave i USA blev til serieheftet 'Grendel Tales', han har desuden bl.a. bidraget til 'Witchcraft' og til 'Sandman' af den legendariske manusforfatter Neil Gaiman, som Snejbjerg også har arbejdet med i 'Børnekorstoget'. Hjemmets tænketank Teddy Kristiansen betragter nu Steven T. Seagle som sin 'faste' forfatter. »Vi mødes i hvert fald en gang om året, hjemme hos mig i Gentofte eller hos ham i Los Angeles. Forlaget, både DC-koncernen og det lidt smallere imprint Vertigo, der har udgivet 'It's A Bird', ligger i New York. Hele grundidéen til historien opstod faktisk på toilettet hjemme på Kløckersvej en sen aften, da Steven og hans kæreste var på besøg i Danmark. Vi var på vej i seng, men pludselig kommer Steven farende ud af badeværelset og siger: »Du må ikke gå i seng endnu, jeg har fået den her idé!«. Og så gik der et par timer, før vi så dyner«. »Jeg mødte Steven Seagle første gang på en tegneseriefestival. Da vi faldt i snak, opdagede vi - som det jo tit går - at vi havde nogle fælles interesser. Vi kunne begge godt lide den canadiske filminstruktør Atom Egoyan og hans måde at fortælle på - ikke bare A til B til C ... men H først, så E osv«. »I hans film 'Exotica' er der f.eks. nogle mennesker, der går ude på markerne og snakker, farverne er varme, det hele ligner en skovtur - men det viser sig senere, at de ledte efter liget af et barn! Det, der begynder varmt, er noget helt andet. Den måde at overraske på under fortællingen var vi begge meget forelskede i«. Fiktionen i den personlige historie »Vi har arbejdet sammen meget længe, bl.a. på serien 'House of Secrets' og på nogle specialnumre, og senest altså på 'It's A Bird'. Bortset fra de gensidige besøg nu og da foregår al kommunikation, også til forlaget, pr. post eller elektronik«. »Han giver mig frie hænder til at vende og dreje det, der ligger i manuskriptet, og det samme har mine bedste amerikanske redaktører gjort. Da jeg tegnede min første serie for en ny redaktør, havde hun lagt en 'huskeseddel' øverst i forfatterens manus og tilrettevisninger: 'Husk: Det er DIG, der er tegneren'!«. Den frihed forstår den danske tegner altså at udnytte, og i 'It's A Bird' kan man se, hvorfor det har skaffet ham kollegernes og branchens anerkendelse: Fortællingen om den bebrillede tekstforfatter, der får det kanontilbud at skrive til Superman, men som kvier sig ved det på grund af de personlige minder og associationer, serien rummer for ham - den er afbrudt af talrige mindre episoder, fortællinger eller refleksioner, der hver for sig er holdt i sin helt egen tegnestil eller farvetone. I alt 21 forskellige, som tilsammen bl.a. belyser spørgsmålet om fiktionens indgriben i vores personlige historie. Håndværk eller kunst På bænken yderst på både- og badebroen sidder vi og venter hvert øjeblik at se nogle af A. Films strithårede 'Trolde' fra tv-serien dukke op - dem har Henning Kure for resten også fundet på. Land- og vandskabet af nåletræer og mosgroede klippeknolde med spejlbilleder i søens mørke vandflade ville troldtøjet i hvert fald føle sig hjemme i. Men jollen med fiskegrej langt borte ligner nu snarere Peddersen selv, med katten Findus i forstavnen? Siden 'Superman og fredsbomben' har Teddy ikke udgivet noget på dansk. Men nu kan Superman - med sin deltagelse i 'It's A Bird' - være med til at fremskynde, at der bliver ændret på dét. Det danske tegneserieforlag Carlsen har allerede engageret sig i et samtryk med det franske forlag Soleil om Teddys næste udgivelse 'Red Diary', en fortælling om skæbner under en krig. Også hos Soleil er han - sammen med nogle snese håndplukkede tegnere fra hele verden - indbudt til at udgive sit eget 48-siders album med helt frie hænder. Det udkommer også i løbet af det næste år. Historier i flere streger »Jeg kan tydeligt se, hvorfor mange danske tegnere ikke kan bryde igennem på et større marked«, siger manden, dét nu er lykkedes så effektivt for. »De er simpelt hen ikke fokuserede nok. Vi har mange teknisk meget dygtige tegnere, som mest savner en velskrevet historie«. »Men vi har også tegnere, der er stagneret i én måde at udtrykke sig på. Når det er så svært at leve af at tegne serier, som det er i Danmark, er det meget forståeligt, at nogle hager sig fast i dét, de én gang har haft held med«. »Alle historier skal jo ikke fortælles på samme måde, i samme streg. De, der kan klare sig som tegnere, arbejder alle i flere forskellige teknikker. Hvordan man arbejder, beror vel på, om man opfatter sig som en, der laver håndværk, eller mere på linje med forfattere, filmskabere osv. ser det som kunst. Der opfatter jeg nok mit eget arbejde som ... ikke alene som håndværk«.