Stor kunst og et vellykket vovestykke eller en overflødig og antikveret roman. Meningerne var stærkt delte, da Stig Dalager i oktober udgav sin roman 'Rejse i blåt' om H.C. Andersen. Jyllands-Posten og Danmarks Radio var begejstrede, hvorimod aviser som Fyens Stiftstidende og Berlingske Tidende var negative. Udskældt som 'vidnelitteratur' Forfatteren selv kan tage forholdsvis afslappet på modtagelsen, for 'Rejse i blåt' er allerede solgt til udgivelse i flere lande på baggrund af en tysk oversættelse. Men han er udmærket klar over, at det ikke er alle, der bryder sig om romaner, hvor forfatteren bruger virkelighedens stof i så høj grad, som han selv gør. »Den akademiske verden dyrker stadig den traditionelle modernisme som kvintessensen af det litterære«. »Og mange ser med skepsis på det, sekretæren i Det Svenske Akademi, Horace Engdahl, har kaldt vidnelitteraturen«, siger Stig Dalager. Plastiske personer Det er netop vidnelitteraturen, han selv føler sig nært beslægtet med. Som forfatter har han i bøger som 'Davids bog' og ikke mindst i romanen 'To dage i juli', om tyske officerers mislykkede attentatforsøg på Adolf Hitler, gjort brug af et kendt stof. »Risikoen ved det virkeligheds-relaterede stof er, at man som læser kan føle, at man i forhold til biografien ikke får så meget nyt fortalt«. »Men styrken ved romanformen kan være, at man gennem den kunstneriske bearbejdning får en ekstra levendegørelse af stoffet, som kan give nye læsere«. »Der findes jo bunker af fagbøger om det stof, der ligger bag min roman 'To dage i juli', men ifølge de tyske kritikere har det virket velgørende, at man kan give personerne den plasticitet, man ikke som udgangspunkt får i biografier eller fagbøger«, siger Stig Dalager. Hårfin grænse mellem roman og biografi Selv mener han, at virkeligheden er én stor foræring til forfatteren, og som læser er han stærkt begejstret for bl.a. nogle af Per Olov Enquists tidlige bøger. Også Enquistromanen 'Livlægens besøg' om Struensees skæbne i Danmark har han læst med fornøjelse. »Jeg er ikke enig i, at det er en kulørt beretning, selv om nogen rynkede på næsen, da den kom, og kaldte den sovekammeragtig. Stoffet må hver gang stå sin prøve, og jeg kan i hvert fald se, at jeg deler min interesse for denne type litteratur med mange i udlandet«, siger Stig Dalager. Han har arbejdet med 'Rejse i blåt' de seneste to år, og i den periode har han ikke læst Jens Andersens biografi om digteren. Siden har han dog læst op på biografien. »Når man læser biografier som Jens Andersens om Andersen og Joakim Garffs om Kierkegaard, kan man se, at begge er virtuoser i deres genre, og man kan også se, at grænsen kan være hårfin mellem romanen og biografien«, siger Stig Dalager. Brokkehovedet I 'Rejse i blåt' skildrer han dels H.C. Andersens drømme og hallucinationer på dødslejet hos familien Melchior, dels højdepunkterne i digterens begivenhedsrige liv. I Dalagers bog fremstår Andersen i de kendte skikkelser som brokkehovedet, der kun er tilfreds, når han får ros, og som manden, der kun kan elske med sig selv i ensomhed. Han fremstår imidlertid også som kosmopolitten, der er åben over for den nye verden, og Dalager mener ikke, at digterens samtid gav ham fuld kredit for hans skildring af mødet med det fremmede. »Det er ingen myte, at han var miskendt og misforstået, for i hans samtid kunne de ikke lide, at han i den grad var til stede i teksten med sine følelser og sine indtryk«. »Ved udgivelsen af 'En digters bazar' blev han angrebet af næsten alle på et personligt plan for at være forfængelig, selvoptaget og selvspejlende i dem, han nu mødte på sin rejse. Og det var han vel også, men hvem er ikke det? Anmelderne lod det bare overskygge bedømmelsen af det litterære værk«, siger Stig Dalager. I pengenød Han ved godt, at Andersen også i hans version kan ligne en mand, der møver sig ind hos de kendte og rige, men ifølge Dalager er det nærmest en overlevelsesstrategi for Andersen. »Selv om han havde en vis succes, så var han altid i pengenød, og det har været med til at fremstille ham som en mand, der var påtrængende«, siger han. Stig Dalagers næste projekt bliver ikke en romanskildring af en historisk skikkelse, men også den kommende bog har rod i virkeligheden. Han er gået i gang med fortsættelsen af sin romansucces fra 1992, 'Glemsel og erindring'. »Det er en historie, som baserer sig meget på mine egne erfaringer og rejser«, siger Stig Dalager. Tredje bind af historien kommer måske til at række helt op til 2004 eller måske endda 2005. Forfatteren venter, at bogen først er færdig om et par år.