Den gode borgerlige kernefamilie har gennem tiderne været under beskydning fra mange kanter. Modellen med far, mor og børn er blevet rystet af høje skilsmisserater og af konkurrence fra diverse eksperimenterende samlivsformer. I bogen 'Den nye f@milie', som netop er kommet på gaden, bliver familiens fremtidige rolle taget op til debat, bl.a. til fordel for den såkaldte netværksfamilie. Vi har spurgt bogens redaktør, journalist Gitte Jørgensen, hvad der er i vejen med den 'gamle' familie. »Familielivet kan ofte komme til at virke for klaustrofobisk og klemt. Forklaringen er, at begge forældre i reglen er nødt til at arbejde fuld tid for overhovedet at have tilstrækkeligt med penge til at betale de udgifter, der følger med at være en børnefamilie. Dertil kommer, at far og mor tit er alene på hjemmebanen, og de har simpelthen hverken tilstrækkeligt med tid eller hænder til at udføre de opgaver, der ligger i en familie. Derfor kommer man i et parforhold ofte til at tære gevaldigt på hinandens kræfter«. Skal den borgerlige kernefamilie smides på historiens mødding? »Jeg betragter kernefamilien som den bedste familieform og det bedste grundlag for at opdrage børn. Men sådan som mange af os lever, kan kernefamilien komme til at virke for isoleret og for indskrænkende. En af måderne af håndtere dette problem er ved at skabe en netværksfamilie, dvs. at blive bedre til at bruge sine familiemedlemmer, naboer, venner og kolleger til at få et familieliv, hvor der kommer flere mennesker ind«. Skaber det ikke større forvirring og rodløshed? »Mange par i 30-års alderen sidder i deres egne små celler hver aften klokken otte, når børnene er lagt i seng. Man er måske for træt til rigtig at orke at se andre mennesker. En løsning kunne være netværksboliger, hvor det bliver lettere at være sammen med andre voksne og børn«. Men er det ikke bare 70'ernes kollektiver og bofællesskaber om igen? »Jo, det er klart, at der er en vis inspiration herfra. Men i dag vil folk gerne på den ene side have et fællesskab og på den anden side deres egne private baghave. Alt skal ikke være fælleseje. Folk leder efter familieform, der tager det bedste fra parcelhuset og det bedste fra kollektivet og omskaber det i en ny boligform. Det handler om at turde blotte sin familie og række ud efter andre mennesker«. Er netværksfamilien ikke et begreb forbeholdt en eksklusiv gruppe mennesker? »Det tror jeg ikke. Mange enlige mødre, som ikke har råd eller mulighed for at gå ned i tid, ville have stor gavn af at indgå i en netværksfamilie. Mange af de familier, jeg har snakket med i forbindelse med udarbejdelsen af bogen, er ikke supervelhavende materialister, men ganske almindelige mennesker, der har besluttet sig for at sadle om og prioritere i forhold til en netværksfamilie. Det er et valg, man skal træffe, ikke noget, man automatisk er kvalificeret til«. Ser du netværksfamilien som en realistisk fremtidsmulighed? »Naturligvis, men dermed ikke være sagt, at den breder sig som en steppebrand. Nogle vil foretrække at leve sådan, og andre vil fastholde et mere traditionelt familiemønster. Jeg har dog indtryk af, at netværksidéen breder sig både herhjemme og i udlandet«. Er nedsat arbejdstid ikke bedre end at eksperimentere med nye familieformer? »Det er da rigtigt, at færre arbejdstimer og nedsat materielt forbrug vil være en god idé, mens man har småbørn. Men netværksfamilien er også et givende tilvalg. Det er berigende at dele sit liv med andre mennesker, f.eks. gennem arbejdsweekender, hjælp i dagligdagen osv. Det største drama, vi har i vores tid, er det, der foregår inden for hjemmets fire vægge. På det grundlag tror jeg, at det vil hjælpe mange af de hårdt pressede familier, hvis de en gang imellem får adgang til et større fællesskab«.