Ib Michael har aldrig været bange for at forsyne sig fra skuffen med litterære effekter. I sin nye roman 'Kejserens atlas' trækker han imidlertid skuffen h-e-l-t ud, for kun på den måde kan han få tilstrækkelig med ammunition til både at skrive en drivende kærlighedshistorie med indlagt softporno, en actiondrevet økothriller med indlagt fremtidsmusik og en japansk 1600-tals legende med indlagt zenbueskydning. Alt sammen er det ingredienser i Ib Michaels helt personlige bud på en samtidsroman, han har været så fræk at lægge cirka en generation frem i tiden. »Vi tror, vi lever i en samtid, og derfor talte man i en periode også meget om samtidsromanen. Problemet er bare, at vi umuligt kan opdatere samtidsromanen hurtigt nok, og det bedste eksempel på, at vi ikke lever i en samtid, der er til at overskue, er selvfølgelig begivenhederne 11. september. Jeg har derfor skrevet en slags fremtidsroman, hvor nutiden bare er opdateret lidt i forhold til det, vi kender«, siger Ib Michael. I 'Kejserens atlas' er nettet overalt, og i togene er der læseskærme, hvor der engang var askebægre. I Japan kan man møde folk med hjerner som små paddehatteskyer, som de har fået af for megen snak i mobiltelefoner. Man kan møde kavitationsubåde, der kan dykke med 5.000 kilometer i timen og krænge tidsdimensionen. Læserne oplever samlejer, hvor der bliver stønnet »ja, åh ja«, og i den danske del af historien møder man tvillingerne Kim og Toke, som synes at være billedet på, at alt her i verden rummer sin egen modsætning. Den ene er håndværkeren, der lugter af høvlspåner og gode viljer. Den anden er akademikeren, der lugter af det seneste samleje med broderens hustru. Litterære akrobatnumre Anmelderne har været meget uenige om, hvordan de skulle tage imod den populære forfatters roman. Modtagelsen har været alt fra vild begejstring til vrængende buhen. »Original udforskning af den maskuline dæmoni«, hed det i Information. »Litterær stranding«, hed det i Berlingske. »Storslået fortids- og fremtidsroman«, hed det her i avisen. Nogle anmeldere har hæftet sig ved det nærmest klicheagtige i forfatterens skildring af samlejer, og ikke for det gode. »Jamen, dette »ja, åh ja«, står jo fuldstændig som en parodi i bogen, og kort efter bliver blondinen skudt ind gennem vinduet og falder ned over manden«. »Det er SÅ meget gas, og hvis man skal tage det for pålydende, er det alt for meget, men det er jo også for meget med kærligheden, med tragedien, ja med hele denne kukkede thriller, som er vild, men velkommen til cirkus, og hvis du hellere vil forlade teltet, er det da i orden, men der bliver ikke lavet om på akrobatnumrene af den grund«, siger Ib Michael, som er helt klar over, at han trækker romanen helt ud til kanten af, hvad man kan tillade sig.

Hvilken genre synes du, romanen er skrevet i? »Jeg går stadig og spekulerer over, hvilken genre en bog som 'MobyDick' er skrevet i. Det er ikke en genre, der findes, men man kan måske sige, at hvor andre eksperimenterer med sprogets nedbrydning, eksperimenterer jeg med at sammensætte umulige rum i sproget«, siger han. I modsætning til hvad man formentlig vil tro, har han ikke skrevet de tre historier i romanen hver for sig og derefter klippet dem op og sat det hele sammen igen. Historierne er skrevet, som de står i romanen. Langsomt arbejder forfatteren sig ind i hver af fortællingens tre spor, og ifølge Ib Michael har denne arbejdsmetode skabt et helt nyt rum i romanen, og han kendte ikke engang selv slutningen på romanen, da han gik i gang med at skrive den. Hvad er det for et nyt rum, romanens tre spor skaber? »Det svarer til, at ethvert menneske må opleve sig selv som et menneske, der er til stede i en virkelighed, der består af ens nutid, som man kan overskue. Dette er jo bare ikke sandt. Vi er næsten aldrig i nutiden, for den er altid lige netop forbi, når vi forsøger at tænke på den«. »Derfor består livet i stort omfang af vores fortid plus noget, vi foretager os lige om lidt. Derudover består vores liv af alt det, menneskeheden har foretaget sig, før vi blev født, og hele dette rum havner i mytologien, hvis man strækker det langt nok tilbage«, siger Ib Michael. Mønsterhistorier »I 'Kejserens atlas' er det mønsteret, der føder historierne. Det svarer til links på nettet, hvor du kommer nogle steder hen, du ikke havde regnet med«. »Det er simpelthen den samme historie, der fortælles overalt i romanen. Den handler om, hvordan mennesket laver katastrofer i såvel krig som kærlighed. Kortere kan det vel ikke siges«. »Men romanen handler også om, hvor mange variationer af denne historie, der findes. Og om der er et håb, og dette håb er, at fraktalerne, mønsteret, ikke automatisk får lov at køre af sted med os«. »I øjeblikket kører mønsteret med os. Lige nu får vi i verden den reaktion, som alle synes at have glemt, men som vi fik under bombningerne i Balkan, nemlig at der kommer stadig flere historier om, hvad der går galt. At præcisionsbombningernes koncept vakler. At der opstår modstand«. »Det, jeg er interesseret i, er krigens iboende dæmoni - at krigen gentager sit eget mønster, som man skal være en idiot for at overse«, siger Ib Michael, og han ville tydeligvis ønske, at flere af nutidens ledere ville skæve til det udsagn, der kommer fra shogunen i hans japanske 1600-tals legende - at man ikke skal betræde den sti, der allerede er plettet af blod. Ib Michael indleder sin roman med et citat af den berømte forfatter Italo Calvino, som har skrevet, at kejserens atlas viser formen på byer, som endnu ikke har fået hverken form eller navn. »Sådan er min roman også. Den skal vise formen på en tid, der er ved at danne sig. Og derfor er dette et atlas over en mulig fremtid, men det er et atlas, hvor vejen til den mulige fremtid hele tiden kan ændre sig«. »Derfor går jeg heller ikke i panik over begivenhederne 11. september, for jeg HAR lagt ind i handlingen, at tingene kan ændre sig - at vi står med et flydende verdensbillede«. »Hvem kan i øvrigt overgå det, vi så 11. september? Hvem kan lave en thriller med et vildt plot i dag? Der findes ikke vildere plot, og det kan ikke overgås«. »Fra nu af er alt muligt, og fra nu af er alt det utænkelige netop det, der finder sted. Det tror jeg bliver vores nye erkendelse, så det kan være en god øvelse at læse romaner, hvor der finder mange utænkelige ting sted«. »Jeg er også tilfreds med min egen dystopi i romanen, for det ER jo en dystopi, hvor jeg skildrer en verden, som er truende og fyldt med vold og terror. Der kommer ofre op fra en undergrundsstation, og der går demonstranter rundt med disse paddehatteskyhjerner, og der er et tårn i Shanghai, hvorfra der bliver spredt hvidt pulver ud over planeten«, siger Ib Michael. Spontan metodeHvad forestiller du dig, at du skal skrive nu? »Jeg har længe haft et projekt, som for mig selv har heddet ORBIT, og det har været i gang siden 'Kejserfortællingen'. Det er en roman med mange rum, der hele tiden spalter sig ud og fraktalt gentager den samme historie.Det synes jeg selv er lykkedes med 'Kejserens atlas', hvor jeg sætter tre romaner i kredsløb om hinanden«. »Efter sådan en udladning forestiller jeg mig, at jeg skal skrive en minimalistisk roman i Ritter Sport-format.« »Jeg forestiller mig en fuldstændig enkel bog af den slags, jeg selv elsker, tro det eller ej, men det skal være godt som en bog af Juan Rulfo eller Pedro Paramo. Det skal være som Lagerlöfs 'Kejseren af Portugalien'«. »Eller måske skal det være noget som en novelle af Johannes V. Jensen, der begynder en novelle sådan her: »Han hed sådan noget som et host, et nys og et spyt«, og manden, han beskriver, er en rickshaw-kuli i Hongkong. Yes, vi er i gang, og gud hvor er det mangfoldigt, at den slags kan lade sig gøre«. »Jo, jeg kunne godt tænke mig at skrive nogle kortere historier, men den slags er jo ikke så populære som genre«. Du har skrevet meget de seneste år. 16 bøger på omkring 20 år? »Det skal nok passe, og lige nu er jeg inde i en bølge. Folk troede, at min dagbog handlede om skriveblokeringer, men faktisk havde jeg så mange projekter i gang samtidig, at de var nødt til at vente på hinanden«. »Jeg havde dagbogen 'Mit år', digtsamlingen 'Rosa Mundi' og 'Kejserens atlas', og de blev skrevet nogenlunde samtidig. Da jeg var yngre, var jeg langt mere ubekymret, og jeg kunne flakke kloden rundt uden at skrive i lange perioder. Det kan jeg slet ikke mere, for jeg skal være i gang«. Hvorfor? »Det er mine lykkepiller, og jeg ryger fuldstændig ned, hvis jeg ikke skriver. Hold da op, hvor jeg kender både angsten og usikkerheden. Jeg har en opfattelse af, at virkeligheden for mig er en meget tynd film, der let kan briste«. »Når jeg skriver, får jeg lukket damp ud - jeg får lukket billederne ud igen, men det betyder jo ikke, at jeg ikke styrer dem, og faktisk synes jeg, at man med årene bliver bedre til at styre sit projekt og smide ting ud«, siger Ib Michael. Hvad ville der ske, hvis du kun skrev en roman de næste fem år? »Jeg ved godt, at mit svar i vores lutheranske verden burde være, at jo længere man er om at skrive noget, jo bedre bliver det. At jo mere umage man gør sig, jo bedre bliver resultatet, men sådan er det desværre ikke. Jo længere man er om tingene, jo dårligere er man til det«. »Min metode er som zenbueskydning. Du sender pilen af sted i mørket, og du kan ramme shogunen, eller du kan ramme gartneren (fra legende i 'Kejserens atlas', red.), og det kan blive et skønt skud, eller det kan blive et dårligt skud«. »Hvis der går fem år, før jeg skriver noget igen, vil jeg ikke være glad for det, men det vil ikke være, fordi jeg har gjort mig mere umage i lutheransk forstand, for jeg strikker ikke romaner sammen som en eller anden artig sykone, slet ikke«. »Min arbejdsmetode er langt mere spontan, og den kan jeg slet ikke leve foruden. Hvis jeg ikke har noget på hjerte i fem år, må jeg jo holde min mund, men jeg ville da få det ubeskrivelig rædselsfuldt«, siger Ib Michael. Lige nu behøver han ikke have det særlig rædselsfuldt. 'Kejserens atlas' er allerede trykt i flere oplag, og bogen var solgt til udgivelse i både Norge og Sverige, før den udkom i Danmark. Også i USA synes bogen sikret udgivelse, idet Ballantine Books ønsker at udgive 'Kejserens atlas', hvis ikke Farrar, Straus & Giroux, der udgav 'Prins', skulle være interesseret.